Spil med i stor andematch søn 29/10 på begge baner

Find en makker og kast dig ud i efterårs-spil med ænder som hovedgevinster søndag den 29. oktober 2023.

Årets andematch er en sjov match, hvor I spiller sammen to og to. På hvert hul slår I begge ud – og I vælger så den bedste bold at spille videre med. Og herfra skiftes I så til at slå. Man kan dog ikke vælge den samme spillers drive på alle huller – her kommer der et maksimum antal gange, som I får at vide på dagen.

Matchen bliver afviklet både på Store Skjold og Skjoldungen – begge steder er det 18 huller, så på Skjoldungen skal banen spilles to gange. Derfor er der også et maksimum antal spillere på 40.

Andematchen på Store Skjold er alene for fuldtidsmedlemmer med et maks. handicap på 42, mens alle medlemmer – både senior flex og fuldtidsmedlemmer – kan være med på Skjoldungen.

Du kan melde sig med en makker – eller du kan melde dig enkeltvis. I det sidste tilfælde vil matchledelsen ”parre” dig med andre, der har meldt sig enkeltvis.

Matchen starter kl. 9 på Store Skjold og kl. 10 på Skjoldungen – med mødetid senest en halv time før.

Efter matcherne bliver der serveret frikadeller og kartoffelsalat i klubhuset inklusive en lille øl/vand. Der er også præmieoverrækkelse.

Vil du gerne have en kop kaffe og et rundstykke med smør og marmelade, inden du går ud, så kan du bestille det på forhånd.

Prisen for at være med i matchen er 175 kr. pr. spiller – kaffe og rundstykke koster 40 kr.

Sidste frist for tilmelding er tirsdag den 24. oktober kl. 23.59.

Her er links til tilmelding:

Her er fotos fra nogle af de tidligere års andematcher: