Jubilæums hulspil med match for alle søndag 10/9 – frist torsdag

Søndag den 10. september 2023 er der finaler i klubmesterskaberne i hulspil.

Finalerne afvikles fra ved 13-tiden – og alle er velkomne til at komme ud og kigge på matcherne, der normalt er meget spændende og med rigtig godt spil. Om formiddagen bliver der spillet semifinaler og indledende kampe om lørdagen, hvor man også er velkommen.

Udover selve klubmesterskaberne er der også finaler i den særlige jubilæums hulspils turnering, der er blevet afviklet i år – og alle de deltagere, der har været med, men som ikke har kvalificeret sig til finalerne, kan være med til en match over ni huller.

Følgende er kommet i finalerne:

  • A-rækken: Frederik Hammerich og Thomas Korsgaard Jensen
  • B-rækken: Henrik Lyngkjær og Kuno Kragh
  • C-rækken: Birte Helbæk og Henrik Klausen

Disse finaler spilles søndag kl. 11, 11.10 og 11.20.

Alle øvrige hulspils deltagere indbydes til en match over 9 huller med løbende start fra kl. 9.30.

Efter stablefordmatchen er der mulighed for at gå ud på banen for at følge finalerne i jubilæumshulspils-turneringen og finalerne i klubmesterskaberne i hulspil.

Der er tilmelding via GolfBox – find turneringen under den 10. september under ”Klubturneringer”. Her er et direkte link.

Frist for tilmelding er torsdag den 7. september kl. 18 – og starttiden bliver så offentliggjort senest i løbet af fredagen.

Det koster ikke noget for hulspils-deltagerne at deltage i matchen, da de allerede har betalt for at være med i hulspilsturneringen. Der bliver budt på en øl eller en vand i Restaurant Birdie i forbindelse med præmieoverrækkelsen, når finalerne er spillet.