Fra Roskilde til Lissabon – vi cyklede 2921 km i år

“Vi cykler til golf” fik i 2022 deltagelse af 35 spillere i klubben, som alle udfyldte et “scorekort”. De cyklede tilsammen 2921 km i løbet af maj og juni måned, svarende til at køre til Lissabon i Portugal. Derved sparede vi atmosfæren for mindst 500 kg CO2, svarende til køb af 234 liter benzin.

Tak til alle pedalisterne, tak for indsatsen til gavn for miljøet.

30 cyklede mere end ni gange og gjorde sig dermed fortjent til en øl, vand eller glas vin fra Restaurant Birdie. Tak til Birdie.

Også tak til FRI cykler, F. J. Poulsen og Proshoppen for at donere præmier til “Vi cykler til golf”.

Vinderen af hovedpræmien, et cykel-regnsæt fra FRI cykler tilfalder Lisbeth Jonstrup (663) for et helt enestående resultat. Lisbeth kørte intet mindre end 25 ture på cykel og ialt 310 km.

Lisbeth er 76 år, spiller 3-4 gange om ugen – og kører på cykel stort set hver gang. En tur på ca. 6 km hver vej. Kun om vinteren er hun med på en fælles-kørsels-ordning.

“Jeg kører jo på en el-cykel og det gjorde, at jeg ikke meldte mig til sidste år, men i år ville jeg gerne være med,” fortæller Lisbeth.

2. præmien er til Leif Petersen (4380), der cyklede 21 gange. Leif får 12 nye golfbolde fra F. J. Poulsen.

Derudover er der trukket lod blandt de øvrige deltagere om de mange præmier, som vores flinke sponsorer har støttet med:

  • 4 gange 3 nye bolde fra Proshoppen til Flemming Sommer (31), Kirsten Østergaard Jensen (3650), Tina Donstrup (1655) og Kirsten Israelsen (357)
  • 3 halsedisser fra F. J. Poulsen til Birthe Nielsen (2835), Solveig Kaas (3253) og Britta Andersen (2361).
  • En børste fra Proshoppen til Merete Kofoed (2812)
  • 1 sæt cykellygter fra FRI cykler til Johnny Andersen (2362)
  • 5 poser med tees og pitchfork fra F.J. Poulsen til Lene Müller (462), Svend Aage Helbæk, Bodil Kristensen (5152), Birgitte Høyer (184) og Jan Jensen (3706)
  • En pose miljø-tees fra Proshoppen til Klaus Koefoed (2811)
  • En pitchfork fra Proshoppen til Helmer Nielsen (844)

Tillykke til alle. Præmierne kan afhentes i sekretariatet i skurvognen ved klubhuset.

Selvom “Vi cykler til golf” 2022 er slut er det glædeligt at se de fyldte cykelstativer, især til dame- og herredagen.

Jan Eriksen, Natur og miljøudvalget.

På billedet er det Lisbeth, der får overrakt et lækkert regnsæt fra FriBikeshop cykler i Allehelgensgade.