Mange millimeter regn lukker hul 10 og 11 – spil kort hul 11

Der bliver ved med at komme regn fra oven – og vejrudsigten siger, at det bliver ved de kommende dage. Derfor lukker greenkeeperne pr. 29. oktober 2020 nu for spil på hul 10 og 11. Disse to huller bliver alt for våde at spille på.

Som erstatning for hul 11 bliver der sat nogle teestedsklodser ved siden af greenen på hul 9. Så kan man bruge dette teested til at slå op på hul 11´s green. Det giver i alt 17 huller at spille.

“Lad være med at bruge hul 1 på par 3 banen eller indspilsgreenen på træningsområdet som det 18. hul på den store bane. Disse to steder skal vi bruge, når vi senere går i gang med at spille vinterbanen. Derfor skal vi passe lidt på de to huller lige nu,” fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.

Det er stadig muligt at spille resten af banen til sommergreens – dog skal vi lægge bolden op på fairway. Det betyder, at du skal placere bolden oven på noget græs inden for et scorekorts afstand af, hvor din bold er landet – dog ikke nærmere hullet. På den måde skåner vi de steder, hvor der ikke vokser så meget græs.