Frivillige fundet til golffitness-forsøg

Opdatering 29/3 2019. Der er nu fundet to kandidater, så derfor gælder efterlysningen ikke mere.

Roskilde Golf Klub har modtaget en henvendelse, der kan komme to medlemmer af klubben til gode.

Det er noget, der hedder Golf & Business Butler & FysioDanmark A-Fys Solrød, der inviterer to repræsentanter fra i alt 10 sjællandske klubber til 10 ugers GRATIS Golffitness.

De skriver bl.a.:

Vi søger 2 frivillige (+40 år, mænd og kvinder) golfere fra hver af ca. 10 forskellige golfklubber på Sjælland, som i en samlet gruppe på 20 personer vil deltage i et videnskabeligt baseret golffitness forløb i 10 uger.

De udvalgte golfere må meget gerne være medlemmer i jeres respektive golfklubber, som i forvejen flittigt benytter jeres egen golf pro. Så kan vi sikre, at denne golfinstruktør gennem forløbet selv kan bevidne en fysisk forbedring hos golferen såvel som ny stærk mental tilgang til golfsvingets mange tekniske aspekter.

Grundtanken herefter er, at golfinstruktøren vil få nemmere ved at dygtiggøre golfklienten, hvis smidighed, balance og styrke pludselig er i klar fremgang. Samlet set, gode forudsætninger for et solidt golfsving og endnu mere glæde på golfbanen og i golfklubben.

Forløbet skal starte 1. april.

Her kan du se brevet.

Interesserede kan henvende sig til klubbens sekretariat. Der bliver trukket lod, hvis der er flere interesserede. Dem, der melder sig, skal være indstillet på gennemføre hele forløbet.