Category Archives: Nyheder

Parmatch er i gang – følg resultaterne

Første runde i Parmatch turneringen blev afviklet i lørdags den 6. maj hvor vejret virkelig viste sig for den gode side.

24 par er tilmeldt til årets turnering. Desværre var der seks par, som ikke kunne spille denne lørdag så deres kampe følger efterfølgende.

Vi havde en super skøn på golfbanen med efterfølgende spisning.

Dagens vinder blev Ebba Harbo og Johnny Rasmussen med til sammen 65 stable ford point.

Ud over at vinde dagens match, spiser vinderne også gratis.

Se resultaterne på Parmatchsiden. Resultaterne bliver måske ændret når alle par har spillet 1. runde.

 

Junior: Link til tilmelding for turnering 14. maj

Junior 4-kløver turneringen mellem fire klubber, som Roskilde også er en del af, fortsætter nu med de næste kampe – denne gang i Skjoldenæsholm.

Her er links til tilmelding, som skal være foretaget inden 11. maj.

Juniorer med handicap op til 36 spiller 18 huller, mens juniorer med handicap fra 36 og opefter spiller ni huller.

Ros/ris postkassen bliver pillet ned – men genopstår elektronisk

En postkasse med ideer og forslag til bestyrelse og baneudvalg bliver nu pillet ned. Det er meget sjældent, at der dumper noget ned i den – mindre end et forslag om året – men det betyder nu ikke, at klubben har opgivet at få ris, ros og forslag fra medlemmer og gæster. Tværtimod.

Mange kommer forbi sekretariatet, siger et par ord, lægger en seddel eller kontakter mundtligt en eller flere personer fra klubbens udvalg. Men det kan nogle gange være lidt svært at holde styr på alle indmeldingerne. Derfor er der nu lavet et side med en formular på hjemmesiden, hvor det er muligt at komme af med sine input.

Meldingen herfra går så til sekretariatet, som sørger for at sende inputtet videre til de rette modtagere. Du kan aflevere ris, ros og forslag både med og uden navn på, men vil du gerne have svar tilbage eller give klubben mulighed for at indhente ekstra oplysninger, så skal du opgive din mailadresse i forbindelse med dit input.

Her kan du se siden med ris, ros og forslag.

Tid til at skrive sin mening om klubben

Inden for den næste uges tid starter en ny runde med spørgeskemaundersøgelsen ”Golfspilleren i centrum”. Alle medlemmer får i løbet af året tilsendt en mail med en række spørgsmål om klubben. Her skal man angive sin tilfredshed eller det modsatte inden for en lang række områder – og klubben bruger så efterfølgende aktivt undersøgelsen.

”Vi er meget interesserede i, at flest mulige svarer på spørgsmålene. Vi samler alle karakterer og kommentarer og arbejder målrettet med dem i løbet af året, både det der er godt og som vi skal bygge videre på og det, som vurderes dårligt og som vi skal gøre noget ved,” fortæller Anders fra sekretariatet.

Sidste år kom der fx indmeldinger om standarden på toiletterne både i klubhuset og ude på banen, så indendørs er der allerede sket forbedringer, mens der kommer en helt ny toiletbygning ved hul 12 i løbet af året. Afskafningen af rygerummet er også et resultat af ”Golfspilleren i centrum”. Også medlemmernes indmelding omkring forhold på banen bliver taget med i vurderingerne af indsatsområder.

I maj er det en tredjedel af medlemmerne, der bliver kontaktet på mail, til sommer den næste tredjedel og i efteråret den sidste tredjedel.

Fyldt til infomøde for prøvemedlemmer

Torsdag aften afholdt udvalg for prøvemedlemmer informationsmøde for de ca. 70 der allerede havde tilmeldt sig de tre måneders medlemskab.

Udvalget anslår at ca. 65 mødte op, hvor der var flere, der ikke have købt prøvemedlemskabet.

Efter mødet meldte der sig flere, så der i de næste tre mdr. vil være mindst 83 prøvemedlemmer.

På mødet blev orienterede Lasse fra Proshoppen, om de tre mdrs. Træningsforløb, og repræsentanter fra udvalget gav en indføring i hvilke opgaver mentorerne har i samarbejdet med prøvemedlemmerne

De 85 nye er det største antal tilmeldte, klubbens har haft siden starten af disse prøve arrangementer, og udvalget for prøvemedlemmer ser derfor, at der vil blive et pres på par 3 banen, idet denne bane er til rådighed for disse nye, hvor de kan gå sammen med mentor eller også selv.

Udvalget håber på forståelse og hjælpsomhed blandt øvrige medlemmer, når de møder prøvemedlemmerne i klubbens faciliteter, så disse nye får en positiv og god oplevelse af golf spillet og klubben.

Udvalget for prøvemedlemmer

F. J. Poulsen match 21. maj – alle kan være med

Søndag den 21. maj er der F. J. Poulsen A/S match.

Alle fuldtidsmedlemmer er velkomne til matchen, hvor der er plads til 108 spillere.

Alle starter kl. 9.30 (gunstart) – og efter dagens 18 huller byder dagens sponsor, F. J. Poulsen A/S, på mad og drikke i Restaurant Kontoret. Udover præmier til vinderne i de tre rækker er der også præmier til længste drive og nærmest flaget.

Om matchen:

  • Tre lige store rækker inddelt efter handicap
  • Alle rækker spiller stableford
  • Hcp.: Fuldt spille hcp.

Startlisten offentliggøres fredag den 20. maj kl. 16.

Det koster 100 kr. at være med.

Her kan du læse mere om matchen – du skal dog logge på GolfBox for at tilmelde dig.

Meld dig via GolfBox senest torsdag den 18. maj kl. 23.59.

Nemmere at finde vej

2017-05 RGK Nye skilte 1Du har måske ikke selv lagt mærke til det, men klubbens gæster og nye medlemmer har forhåbentlig. Rundt omkring på anlægget er der kommet forskellige vejviserskilte, der skal gøre det nemmere at finde rundt.

Du tænker måske, at det er nemt nok, men erfaringen fra vores gæster siger noget andet. Når man kommer som ny, så skulle man tro, at indgangen enten foregår via Proshoppen eller måske via døren indtil mødelokalet.

Men i virkeligheden skal man jo lige rundt om hjørnet.

De nye skilte viser derfor vej til alt fra 1. tee, par 3 banen, sekretariatet, baghallen, putting green og pitching range. Derudover er der også opsat nogle blomsterkummer – alt sammen for at skabe overskuelighed, hygge og imødekommenhed.

Nye, bedre og flere golfbiler

Klubbens og privates gamle golfbiler er nu skiftet ud med nyere og leasede modeller, akkurat som hvis der var tale om en rigtig bil. Otte helt nye biler holder nu i golfbil-garagen – og endnu to renoverede er på vej, så beholdningen nu kommer op på 10 i alt, plus en bil, som er i privateje. Her er der dog indgået en aftale, så klubbens medlemmer og gæster kan benytte bilen alle andre dage end tirsdage. Herudover er der en bil nr. 12, som er helt privat.

De gamle otte biler trængte til en del kostbar vedligeholdelse, så derfor har bestyrelsen besluttet at udskifte dem med nye. De er endda udstyret med boldvaskere og kølebokse.

2017-04 RGK Nye golfbiler 2Priser og ”Golfbilens venner”

Det koster kr. 250.- at leje en golfbil for en runde, og den kan bookes i sekretariatet. Alternativt kan man være medlem af ”Golfbilens venner”. Det koster i 2017 sæsonen 1900 kr. at være medlem. Som medlem af ”Golfbilens venner” har man fri adgang til at benytte en golfbil, når de er ledige. Dog har fuldt betalende brugere (250 kr. pr tur) førsteret.

”Golfbilens venner” er primært for ældre eller andre, som af forskellige årsager har svært ved at gå hele banen, men så længe der plads til flere medlemmer er det ikke et kriterie – og der er plads nu .

Brug af golfbilerne

Vi må erkende, at vi har store problemer med, at både vores medlemmer og gæster ikke udviser den fornødne omtanke ved brug af golfbilerne. Daglige eksempler er:

  • Der sættes ikke lade-ledning i bilen når den afleveres (Dermed står næste bruger uden strøm)
  • Sidste bil i garage lukker ikke bommen efter (Bilerne er nemmere at stjæle i nattens mulm og mørke)
  • Golfbilerne svines meget til ved kørsel i pløre
  • Golfbilerne efterlades med affald, skodder, mv. til næste bruger
  • Brugere af bilerne lægger benene op i forruden, hvilket naturligvis gør bilerne snavsede indvendigt

Brug derfor golfbilerne med omtanke. Vi har daglige klager over ovenstående forhold, så for at imødegå ovenstående problem kan det blive nødvendig at føre en log over brugen af golfbiler. Det er administrativt besværligt for alle involverede, men kan vise sig nødvendigt.

Vask og pasning af golfbiler

Erling Høyer og Jørn Pedersen har lovet at tage sig af golfbilerne fremover. Bilerne vil blive vasket ca. hver anden uge. Vi er meget glade for dette initiativ – stor tak til Jørn og Erling.

Anders i sekretariatet

Her kan du se siden med de praktiske oplysninger om golfbilerne.