Category Archives: Nyheder

Spænding og to 1. div. sejre – læs om alle eliteholdene

Elitens 2. spilleweekend er afviklet.

Af Tutter Blume

Lørdag og søndag 17. og 18. juni 2017 blev 2. spilleweekend ud af tre i Danmarksturneringen afviklet, og alle RoGK’s elitehold var i aktion. Spilleformen er hulspil – i foursomes og singler.

Det blev igen til masser af lækkert golfspil i det fantastiske vejr.

Klubben takker alle fremmødte tilskuere og medlemmer for at være med til at støtte vore hold.

Holdkaptajnerne har indsendt små beretninger og stemningsbilleder fra weekenden, som du kan læse nedenfor:

Her kan du gå direkte til resultatoversigten for alle hold.
2017-06 RGK elite holdkampe 19Herrernes 1. hold (1. division)

Emil Lindvig Nielsen, holdkaptajn for 1. holdet:

1. Holdet mødte lørdag Odense Eventyr i Odense. Som altid lagde vi ud med foursomes fra morgenstunden af, og drengene havde kampplanen klar. Vi sendte den rutinerede duo, Rasmus og Nicklas ud til at starte med, efterfulgt af den nye sammensætning, Martin og Jakob, og i den sidste bold sendte vi Lasse og debutanten William ud. Og vi kunne gå til frokost, med en føring på 4-2.

Efter lidt frokost, var singlerne klar! Og sikke en eftermiddag vi gik ind til.

Både Roskilde og Odense leverede golf, man sjældent får lov til at opleve i disse weekender.

Inden sidste single med Martin var stillingen 8-8, så det kunne ikke være mere spændende.

Ned af hul 16 var Martin 1 nede og lå i en utrolig svær position omkring greenen, men med et glimrende slag helt ind til pinden, gik han derfra med et delt hul. På hul 17 udlignede han, og så afsluttede han hul 18, hvor Odense slog en lost ball! Med en sejr på 8-10 til Roskilde var køreturen pludselig ikke så lang hjem!

Søndag skulle vi møde Næstved! I Roskilde. Morgen startede med store grin, da flere mødte op med godt solbrændte arme og ansigter. Drengene var klar på at vi skulle revanchere os fra vores nederlag til Næstved tidligere på sæsonen! Vi spillede både god og klog golf, og drengene blev også båret afsted, via en flot opbakning af andre spillende hold på dagen og flot fremmøde af klubbens medlemmer. Vi gik fra kampen med en samlet sejr på 12-6, og dermed har vi fået maksimumpoint i weekenden. Sådan! 1. holdet ligger på en 3. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 22 damer i KoegeDamernes 1. hold (2. division)

Andrea Lima, holdkaptajn for Elitedamerne:

Så er anden spillerunde forbi, og vi tabte begge matches. Lørdag spillede vi hjemme mod Helsingør. Matchen fik hurtigt tilnavnet ”plejehjemmet mod børnehaven”. Helsingør stillede op med et hold af unge piger, hvor gennemsnitsalderen var 15 år.

Den yngste spiller var 11 og den ældste 20. Og de havde alle meget lave handicap. Roskilde manglede tre spillere, og vi måtte rokere rundt for at stille et hold op.

Spillere: Singlerne blev spillet af Andrea, Tutter og Nikkimarie, og foursome af Trine og Celine. Vi tabte – nok ikke helt overraskende – alle matcher, dvs. med 0-9. Dog var alle i godt humør.

Søndag spillede vi i Køge mod deres 2. hold. Vi manglede stadig to spillere, og endnu en gang blev der rykket rundt, specielt i foursome. Vi tabte matchen 4-5. Der er blevet kæmpet og svedt meget.

Spillere: Johanne, Celine og Nikkimarie og foursome Trine og Anne Sofie.

På trods af de manglede spillere har vi gjort det super flot og det skal vi være stolte over. God sommer til alle! Damerne ligger på en 3. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 24 2-holdetHerrernes 2. hold (3. division)

Johnni Mannich Nielsen, holdkaptajn 2. holdet:

Lørdag mødte vi Hjortespring ude, vi tabte 0-14 til et bedre hold på dagen. Cifrene viser ikke det rigtige billede af matcherne. Vi havde tre bolde ned ad hul 18, og alle kæmpede godt.

Søndag mødte vi Ledreborg hjemme. Desværre gik det ikke som forventet, vi havde igen tre bolde ned ad 18 hul, og en match sluttede på 17. hul. Marginalerne var bare ikke med Roskildes 2. hold, og vi tabte 14-0.

Jeg ved godt, at det ikke ser ud som om, det har været tæt. Men jeg kan forsikre alle om, at alle mand har kæmpet det bedste de har lært. 2. holdet ligger nu på en 4. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 23 3-holdetHerrernes 3. hold (Kvalifikationsrækken)

Gerhard Klaschka, holdkaptajn 3. holdet:

Lørdagens match i Dragsholm skulle vindes, og længe så det da også ud til at blive en forholdsvis enkel sag, men da vores foursome tabte, og Nicklas Fischer ikke havde de fornødne centimeter med sig på de to sidste huller og dermed kun delte sin match, var det op til Oliver Laursen at afgøre det. Der viste han sig iskold på hul 18 og cementerede dermed en 5-9 i Dragsholm.

Søndag var vi oppe imod Dragør, som er rækkens absolut bedste hold, hvor højeste hcp er på 4,5 og laveste på 1,4 – et hold der er helt forkert placeret i denne række. Vi gav dem imidlertid rigtig fin modstand, og de unge gutter anført af tre gange Nicklas (Mølholm, Tarp og Fischer) viste deres klasse, og kun et 8 meter birdie put i sidste match på hul 18 sikrede en 1/0 sejr over Gustav Klaschka og dermed et knebent nederlag til os på 6-8. Det var synd for et rigtig godt kæmpende hold fra Roskilde, som nu må nøjes med 2. pladsen i rækken.
Senior (1. division)

Seniorerne tabte lørdag 14-0 til Rungsted på udebane og vandt søndag 10-4 over Simon’s på hjemmebane. Holdet ligger sidst i puljen.
Veteran (2. division)

Hans-Henrik Hagelund, holdkaptajn for Veteranholdet:

Vi havde en rigtig god lørdag med sejr over Hillerød på hjemmebane med 8-6. Søndagen var ikke god, og vi tabte til Furesø 10-4 men ligger nr. 2 i rækken. Så med en god sidste runde bliver vi i 2. division.

Tak til Peter Bornæs for mange af de gode billeder.

 

Dorte og Henrik dagens vinder i parmatch

Så fik vi afviklet 2. runde i parmatch lørdag den 17. juni i et fantastisk vejr.

1. bold slog ud kl. 13.

Efter en dejlig runde på vores flotte bane havde 14 par valgt at deltage i fællesspisningen efter sidste bold var komme ind.

Dagens vinder, vi spillede fourball, blev Dorte og Henrik Arngrimson med 43 point.

Det foreløbige resultatet kan ses på vores side  (Se under fanen resultater). Der er ikke til tildelt point i rækkefølge, idet der mangler 2 kampe at blive afviklet.

Hilsen
Erik Christiansen

4-kløver vandrepokalen gik til hjemmeholdet Roskilde

Junior 4-kløverturnering blev afholdt søndag 11. juni i Roskilde Golf Klub, hvor vi dystede med Skjoldenæsholm Golf Klub, Ledreborg Palace Golf Club og Harekær Golf Klub.

Helle i sekretariatet havde udskrevet scorekort, som jeg uddelte, Vinni sørgede for at sende juniorspillerne ud på banen fra kl. 10.30 til 11.50 (hver junior fik en lille pose med RoGK tees, pitchfork og blyant – som blev modtaget med tak) og Bo Østergaard tog sig af 9 hullers juniorspillerne.

Der deltog 22 juniorer, heraf 5 lpgc, 7 sgk, 1 hgk og 9 fra Roskilde. Der blev spillet i fremragende vejr og i højt humør.

Skjoldenæsholm fik gennemsnits holdscore (stableford) 25,7, Harekær 27, ledreborg 28,6 og Roskilde 30,3. Rogk vandt vandrepokalen. Det bliver spændende at se, hvem der vinder i Harekær 6. august. Stort tillykke til vore dygtige RoGK juniorer.

Stor tak til Helle, Vinni, Bo, Proshop og Restaurant Kontoret for hjælp med turneringen. Og tak til forældre og udvalg for at støtte op om arrangementet.

Vi glæder os til 4-kløverturnering i Harekær.

God sommer

Søren Frøsig Rasmussen
Ungdomsudvalget

Eliten er på banen igen – se programmet for weekenden

Sommeren er på vej, og vi er klar til 2. spilleweekend i Danmarksturneringen, hvor Roskilde Golf Klubs elitehold skal kæmpe for klubben igen.

Det finder sted i weekenden lørdag 17. og søndag den 18. juni 2017. Kom ud og følg matcherne på nærmeste hold. Vores spillere har brug for din opbakning. Programmet for weekenden er:

Kampprogram lørdag i Roskilde Golf Klub:

  • Kl. 8: 2. division damer, 3 singler + 1 x foursome mod Helsingør
  • Kl. 8.50: 2. division veteran, 5 singler + 1 x foursome mod Hillerød

Kampprogram søndag i Roskilde Golf Klub:

  • Kl. 8: 1. division herrer (1. holdet) – 1. runde 3 x foursome mod Næstved
  • Kl. 8.40: 3. division herrer (2. holdet), 5 singler + 1 x foursome mod Ledreborg
  • Kl. 9.50: 1. division senior, 5 singler + 1 x foursome mod Simon’s
  • Kl. 13: 1. division herrer (1. holdet) – 2. runde 6 x singler mod Næstved

Udebanekampe i weekenden:

3. spillerunde lørdag spiller:

  • 1. division herrer (1. holdet) ude mod Odense Eventyr.
  • 3. division herrer (2. holdet) ude mod Hjortespring
  • Kval.rækken herrer (3. holdet) ude mod Dragsholm
  • 1. division senior ude mod Rungsted

4. spillerunde søndag spiller:

  • 2. division damer ude mod Køge Golf Klub
  • Kval.rækken herrer (3. holdet) ude mod Dragør
  • 2. division veteran ude mod Furesø

Vi ses derude!

Her kan du finde scores fra matcherne.

Pro-Martin vinder i Trelleborg

2016-04 MartinHansenDanmarks golftrænere holder ind imellem en turnering, og den seneste i Trelleborg fik en overbevisende vinder i form af Martin Hansen, protræner i Roskilde Golf Klub og med på klubbens elitehold, der spiller i weekenden. Søndag er det på hjemmebane mod Næstved.

Martin vandt med 68 slag, fem slag foran nr. 2.

Gå på Facebook og mød andre prøvemedlemmer

Roskilde Golf Klub har en Facebook-side, der hedder ”Roskilde Golf Klub – Prøvemedlemmer”.

Så mangler du/I en spillemakker, træningspartner eller en at dele erfaringer med, er det en oplagt mulighed at benytte denne side.

Gå ind på den, skriv evt. spille/træningstider, som du kunne tænke dig en eller flere makkere til. Her kan I udveksle ønsker og forhåbentlig nå frem til golfaftale af den ene eller anden art.

For at komme til siden, logger man på Facebook og skriver

Roskilde Golf Klub – Prøvemedlemmer

i søgefeltet. Siden popper op, og nu er du klar til at komme i kontakt med ligestillede.

På klubbens hjemmeside er der nede i bunden af forsiden et link til siden. Og det kommer også her: https://www.facebook.com/Roskilde-Golf-Klub-Prøvemedlemmer-395515493823420/

Håber I kan få glæde af dette lille tip.
Mvh

Udvalg for prøvemedlemmer

Forårsafslutning hos Damedagen

Damedagen slutter forårssæsonen af med en match over 18 huller tirsdag den 27. juni 2017.

(Damerne i 9 hullers klubben spiller også 18 huller denne dag).

Det koster 150 kr. at deltage i turneringen med efterfølgende spisning, et glas vin, en øl eller en vand. Du kan også vælge ikke at spille og blot deltage i middagen .

Du skal tilmelde dig turneringen og middagen via GolfBox under Damedagens turneringer 2017.

Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 25. juni kl. 23.59.

Dagens program:

  • Kl. 14.30: Indskrivning for spillende damer
  • Kl. 15.00: Gunstart – Individuel stableford og holdturnering med finurligheder inkl. længste drive på hul 1 og 12 og tættest på hul på hul 7 og 17.
  • Kl. 19.30: Middag med to retter
  • Kl. ca. 20: Uddeling af dagens matchpræmier
  • Kl. ca. 20.15: Kaffe/te og kage
  • Kl. ca. 20.30: Uddeling af forårets sæsonpræmier
  • Ca. kl. 22: Tak for i dag og kom godt hjem

Vi glæder os meget til at se jer tirsdag d. 27. juni til en hyggelig forårsafslutning.

Sommerhilsener

Damedagsudvalget

Regelaften for prøvemedlemmer 20. juni kl. 19

Så er det tid til at blive indviet i golfsportens regelsæt for årets prøvemedlemmer. I har sikkert allerede nu kigget i det materiale, I har fået udleveret. Derudover er der også uskrevne samt etikette-regler, som skal respekteres.

Vores cheftræner, Lasse, vil være til stede denne aften og fortælle noget om regler og svare på spørgsmål.

Mød op til en aften, som vil give jer vigtig information, således at I kan gennemføre en golfmatch på den rette måde.

Tilmelding ikke nødvendig.

Med venlig hilsen

Lasse Frølich og

Udvalg for prøvemedlemmer

Prøvemedlem leverede det ultimative golfslag

I lørdagens prøvemedlemsmatch formåede prøvemedlem Steen T. Petersen at lave hole-in-one på par 3 banens hul 5.

Det var Steens første rigtige match og han indkasserede dagens største bifald, da det gik op for hans medspillere, hvad han havde præsteret. Selv var han benovet, men glædede sig over at han senere samme dag skulle til fest med nogle erfarne golfspillere, og vise sit scorekort frem.

På billedet overrækker matchleder Freddy Brix mundblæste drinks-glas og en hilsen fra Jyske Bank til Steen (til højre).