Spænding og to 1. div. sejre – læs om alle eliteholdene

Elitens 2. spilleweekend er afviklet.

Af Tutter Blume

Lørdag og søndag 17. og 18. juni 2017 blev 2. spilleweekend ud af tre i Danmarksturneringen afviklet, og alle RoGK’s elitehold var i aktion. Spilleformen er hulspil – i foursomes og singler.

Det blev igen til masser af lækkert golfspil i det fantastiske vejr.

Klubben takker alle fremmødte tilskuere og medlemmer for at være med til at støtte vore hold.

Holdkaptajnerne har indsendt små beretninger og stemningsbilleder fra weekenden, som du kan læse nedenfor:

Her kan du gå direkte til resultatoversigten for alle hold.
2017-06 RGK elite holdkampe 19Herrernes 1. hold (1. division)

Emil Lindvig Nielsen, holdkaptajn for 1. holdet:

1. Holdet mødte lørdag Odense Eventyr i Odense. Som altid lagde vi ud med foursomes fra morgenstunden af, og drengene havde kampplanen klar. Vi sendte den rutinerede duo, Rasmus og Nicklas ud til at starte med, efterfulgt af den nye sammensætning, Martin og Jakob, og i den sidste bold sendte vi Lasse og debutanten William ud. Og vi kunne gå til frokost, med en føring på 4-2.

Efter lidt frokost, var singlerne klar! Og sikke en eftermiddag vi gik ind til.

Både Roskilde og Odense leverede golf, man sjældent får lov til at opleve i disse weekender.

Inden sidste single med Martin var stillingen 8-8, så det kunne ikke være mere spændende.

Ned af hul 16 var Martin 1 nede og lå i en utrolig svær position omkring greenen, men med et glimrende slag helt ind til pinden, gik han derfra med et delt hul. På hul 17 udlignede han, og så afsluttede han hul 18, hvor Odense slog en lost ball! Med en sejr på 8-10 til Roskilde var køreturen pludselig ikke så lang hjem!

Søndag skulle vi møde Næstved! I Roskilde. Morgen startede med store grin, da flere mødte op med godt solbrændte arme og ansigter. Drengene var klar på at vi skulle revanchere os fra vores nederlag til Næstved tidligere på sæsonen! Vi spillede både god og klog golf, og drengene blev også båret afsted, via en flot opbakning af andre spillende hold på dagen og flot fremmøde af klubbens medlemmer. Vi gik fra kampen med en samlet sejr på 12-6, og dermed har vi fået maksimumpoint i weekenden. Sådan! 1. holdet ligger på en 3. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 22 damer i KoegeDamernes 1. hold (2. division)

Andrea Lima, holdkaptajn for Elitedamerne:

Så er anden spillerunde forbi, og vi tabte begge matches. Lørdag spillede vi hjemme mod Helsingør. Matchen fik hurtigt tilnavnet ”plejehjemmet mod børnehaven”. Helsingør stillede op med et hold af unge piger, hvor gennemsnitsalderen var 15 år.

Den yngste spiller var 11 og den ældste 20. Og de havde alle meget lave handicap. Roskilde manglede tre spillere, og vi måtte rokere rundt for at stille et hold op.

Spillere: Singlerne blev spillet af Andrea, Tutter og Nikkimarie, og foursome af Trine og Celine. Vi tabte – nok ikke helt overraskende – alle matcher, dvs. med 0-9. Dog var alle i godt humør.

Søndag spillede vi i Køge mod deres 2. hold. Vi manglede stadig to spillere, og endnu en gang blev der rykket rundt, specielt i foursome. Vi tabte matchen 4-5. Der er blevet kæmpet og svedt meget.

Spillere: Johanne, Celine og Nikkimarie og foursome Trine og Anne Sofie.

På trods af de manglede spillere har vi gjort det super flot og det skal vi være stolte over. God sommer til alle! Damerne ligger på en 3. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 24 2-holdetHerrernes 2. hold (3. division)

Johnni Mannich Nielsen, holdkaptajn 2. holdet:

Lørdag mødte vi Hjortespring ude, vi tabte 0-14 til et bedre hold på dagen. Cifrene viser ikke det rigtige billede af matcherne. Vi havde tre bolde ned ad hul 18, og alle kæmpede godt.

Søndag mødte vi Ledreborg hjemme. Desværre gik det ikke som forventet, vi havde igen tre bolde ned ad 18 hul, og en match sluttede på 17. hul. Marginalerne var bare ikke med Roskildes 2. hold, og vi tabte 14-0.

Jeg ved godt, at det ikke ser ud som om, det har været tæt. Men jeg kan forsikre alle om, at alle mand har kæmpet det bedste de har lært. 2. holdet ligger nu på en 4. plads i puljen.
2017-06 RGK elite holdkampe 23 3-holdetHerrernes 3. hold (Kvalifikationsrækken)

Gerhard Klaschka, holdkaptajn 3. holdet:

Lørdagens match i Dragsholm skulle vindes, og længe så det da også ud til at blive en forholdsvis enkel sag, men da vores foursome tabte, og Nicklas Fischer ikke havde de fornødne centimeter med sig på de to sidste huller og dermed kun delte sin match, var det op til Oliver Laursen at afgøre det. Der viste han sig iskold på hul 18 og cementerede dermed en 5-9 i Dragsholm.

Søndag var vi oppe imod Dragør, som er rækkens absolut bedste hold, hvor højeste hcp er på 4,5 og laveste på 1,4 – et hold der er helt forkert placeret i denne række. Vi gav dem imidlertid rigtig fin modstand, og de unge gutter anført af tre gange Nicklas (Mølholm, Tarp og Fischer) viste deres klasse, og kun et 8 meter birdie put i sidste match på hul 18 sikrede en 1/0 sejr over Gustav Klaschka og dermed et knebent nederlag til os på 6-8. Det var synd for et rigtig godt kæmpende hold fra Roskilde, som nu må nøjes med 2. pladsen i rækken.
Senior (1. division)

Seniorerne tabte lørdag 14-0 til Rungsted på udebane og vandt søndag 10-4 over Simon’s på hjemmebane. Holdet ligger sidst i puljen.
Veteran (2. division)

Hans-Henrik Hagelund, holdkaptajn for Veteranholdet:

Vi havde en rigtig god lørdag med sejr over Hillerød på hjemmebane med 8-6. Søndagen var ikke god, og vi tabte til Furesø 10-4 men ligger nr. 2 i rækken. Så med en god sidste runde bliver vi i 2. division.

Tak til Peter Bornæs for mange af de gode billeder.