Category Archives: Nyheder

Farvel og goddag i restauranten

Allan og Majken i Restaurant Kontoret har nu forladt køkkenet og Peter i Restaurant Birdie har taget over.

Mellem jul og nytår var der farvel-reception, hvor Allan og Majken fik gaver og flotte ord på vejen med fra formand Kim Møller Behrend. Der var blomster til Majken og en redningsvest til Allan, noget han måske kan bruge, når han i stedet for jobbet i golfklubben bliver kok på Restaurant Sagafjord, der sejler på Roskilde Fjord hele sommeren.

Peter Lassen hedder vores nye mand i restauranten. Han glæder sig til at starte og lære alle medlemmerne at kende.

Herunder kan du se billeder fra receptionen.

Medlemsmøde 31/1 – med tilmelding

Onsdag den 31. januar kl. 19 inviterer bestyrelsen til medlemsmøde.

Herunder er der mere information, og der er også tilmelding, så vi løbende kan følge med i, hvor mange der kommer.

Medlemsmødet kommer til at handle om tre ting:

  1. Golfspilleren i centrum – resultatet af medlemsundersøgelsen i 2017 – godt, skidt, klager mv.
  2. Flow på banen – nye tiltag
  3. Ledige starttider – nye tiltag

Mødet er planlagt som et dialogmøde, hvor der primært bliver plads til at høre medlemmerne. Alle er velkomne.

Her kan du læse nyheden “Flere tider til booking i 2018”.

Her kan du læse nyheden “Fokus på medlemmerne og gode baner”.

 

Vinteren kan også være flot på golfbanen

Det er ikke alle dage, der er grå og triste, selv om det er vinter.

Erik Magtengaard har taget et par billeder, som næsten får en til at glæde sig til foråret.

Er du i klubben på et tidspunkt, hvor der er et oplagt motiv, så forevig det gerne med kamera eller mobiltelefon og send det til mig, så andre kan få glæde af det på hjemmesiden.

Det kan være vejrbilleder – både godt og dårligt vejr – men det kan også være andre særlige situationer i klubhuset eller ude på banen.

Hilsen

Henrik Overgaard Pedersen, webmaster

 

Kokke-tegning-tak fra morgenherrer

Klubbens kok indtil nytår, Allan Jensen, har fået en speciel tak for sin tid i klubben fra Onsdagsmorgenherrerne. Det er sket i form af en særlig tegning, kreeret af Jan Hoffmeyer, der også sørger for “Månedens tegning” her på hjemmesiden.

Tegningen er hængt op i klubhuset der, hvor vi sætter vores tallerkner og bestik efter endt spisning.