Category Archives: Nyheder

Morgenherrers besøg hos Helle i Dragør

En lille gruppe morgenherrer aflagde besøg i Dragør Golfklub mandag den 27. august. Det var primært for at hilse på vores tidligere sekretariatsmedarbejder, Helle Nørregaard, som skiftede job i foråret. Men også en smule for at spille en runde på en bane, som var ny for mange af os.

Heldigvis viste det sig, at Helle befandt sig godt i de nye omgivelser.

Vejret var ikke det bedste, men alle gennemførte en golfrunde, inden det virkelig begyndte at styrtregne. Bagefter var der stegt flæsk med tilbehør. En god oplevelse for alle deltagere, hvilket også bør fremgå af ovenstående foto.

Henning Jensen

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Damedagen igen på tur – denne gang Svendborg

Damedagen har et par ture om året, og denne gang var målet Svendborg, hvor deltagerne havde et par hyggelige dage med spil to dage på Svendborg’s kuperede bane.

Vi var forholdsvis heldige med vejret, idet vi kun havde lidt regn den ene dag, – og bestemt mod forventning ingen regn på dag 2.

Vi overnattede på hotel Ærø ved havnen i Svendborg. Her nød vi en dejlig middag og kunne næste morgen sætte os til et særdeles velassorteret morgenbord.

Damedagen

Birte Helbæk

Klubmesterskaber for alle aldre i september

Tilmelding til årets klubmesterskaber er i gang.  Der bliver afviklet rækker for flere aldersgrupper lige fra juniorer til superveteraner. Der bliver også en særlig stableford-række, hvor alle kan være med.

De allerbedste spillere kan kvalificere sig til hulspilsmesterskabet, hvis de er blandt de bedste 16 i slagspilmesterskaberne.

Tilmelding sker via GolfBox. Her på hjemmesiden kan du se alle turneringsbestemmelserne, datoer og tider.

Der er klubmesterskaber i slagspil og stableford i weekenden 22.-23. september.

Der er hulspilsmesterskaber i weekenden 29.-30. september.

Præmieoverrækkelse for alle rækker finder sted i klubhuset søndag den 30. september ca. kl. 17 – lige efter hulspilsfinalerne.

Her kan du se siden med mere information om klubmesterskaberne.

Sjov DGUs ”Junioruge” i klubben

For andet år i træk opfordrede Dansk Golf Union de danske golfklubber til afholde ”Junioruge” i uge 32.

Vi valgte i Roskilde Golf Klub at invitere forældre/bedsteforældre til at tage børn og børnebørn med på drivingrange og puttinggreen for at prøve golfspillet søndag 12. august 2018 ml. kl. 11 og 14.

Da man bare skulle møde op uden tilmelding, vidste vi ikke hvor mange, der ville deltage.

Vinni Smith og jeg (ungdomsudvalget) var til stede til at modtage de interesserede (der blev samtidig afholdt DGU junior årgangsmesterskaber i Roskilde Golf Klub, hvorfor Peter Bornæs var afsat til at være forecaddie på golfbanen i stedet for at være ”junioruge” tredjemand).

Kl. 11 kom en lind strøm af forældre, bedsteforældre og børn lige fra to årsalderen til teenagere. Der kom i år dobbelt så mange som sidste år, og Vinni og jeg fik noget at se til.

Vi startede på drivingrange, hvor vi havde lånt nogle juniorgolfsæt ii proshoppen, så alle kunne prøve. Nogle havde prøvet golfspillet før og for andre var det første gang. Mens børnene ihærdigt forsøgte at ramme boldene, informerede Vinni og jeg forældre og bedsteforældre om mikro- og juniortræning i Roskilde Golf Klub.

Vinni tog dem, der havde lyst, med på puttinggreen, og jeg blev på drivingrange med dem, der ville fortsætte med at slå bolde ud. Det blev en sjov dag.

Alle børn og teenagere fik en is i Restaurant Birdie, inden de gik hjem. Vi udleverede også nogle flotte poser med bolde, tees, klistermærker og golfcaps fra DGU.

Da vi sluttede, gik Vinni og jeg ind i Restaurant Birdie for at se hvor mange is, der var blevet udleveret: 21. Wow! 21 interesserede mikro/juniorer kiggede forbi Roskilde Golf Klub. Dem, der syntes golfspillet kunne være sjovt at starte med, er hjertelig velkomne til at kontakte Roskilde Golf Klubs sekretariat, Lasse/Emil/Lena i proshoppen eller ungdomsudvalget for at høre mere om, hvordan man kommer i gang.

På vegne af ungdomsudvalget
Søren Frøsig Rasmussen

Pink Cup indsamlede 11.350 kr. til Kræftens Bekæmpelse

Dameudvalget afholdte tirsdag den 14. august Pink Cup turnering for alle klubbens medlemmer. Vi havde fantastisk vejr fra morgen til aften, og oplevede en fin grøn bane de fleste steder.

Der deltog ialt 69 medlemmer fordelt på to damerækker og en herrerække.

Vinderne i de tre rækker blev:

  • A-rækken: Lena Nielsen med 38 point
  • B-rækken: Ghita Aagaard med 41 point
  • C-rækken (herrerækken): Flemming Sommer med 37 point

Om aftenen hyggede vi os med dejlig mad fra Restaurant Birdie og havde præmieoverrækkelse.

Der var mange flotte præmier vi de bedste i hver række samt en masse klappepræmier.

Vi indsamlede ialt 11 350 kr, der ubeskåret går til Kræftens Bekæmpelse, brystkræft.

mvh
Birte Helbæk

Læs en anmeldelse af vores bane

Golfbladet har været forbi Roskilde Golf Klub, og det er der kommen en anmeldelse ud af, som du nu kan læse på www.golfbladet.com.

Her kan du se det direkte link til artiklen, der er krydret med et udslag på hul 10 foretaget af Dorte Qvist.

I anmeldelsen får kommende gæster blandet andet at vide, at banen er varierende og udfordrende og: “Hvis det er første gang, du besøger Roskilde Golf Klubs bane, skal du nok ikke forvente at spille dig ned i handicap”.

126 unge til DGU-mesterskaber i Roskilde

I weekenden den 10. og 11. august blev DGU’s årgangsmesterskaber for juniorer afviklet på Roskilde Golf Klubs bane.

Der deltog 126 unge piger og drenge fra under 12 år til 16 år deltog fra 53 danske klubber. Roskilde havde desværre kun en enkelt deltager med.

Mesterskaberne blev afviklet i ”blandet sommervejr” med både sol torden og regn, tordenvejret om lørdagen gjorde, at mesterskaberne blev afbrudt 2 gange.

Trods de udfordringer, som vejret gav, fejlede humøret og entusiasmen ikke noget hos de unge spillere. Det var med et stort YES, at de yngste våde og kolde spillere gjorde deres omgang færdig sent lørdag aften, så de var klar til om søndagen.

Der blev spillet i 12 præmierækker med medaljer og pokaler fra DGU.

Greenkeeperne fik stor ros fra DGU og spillerne for en god og svær bane med hurtige og fine greens samt velplejede bunkers, ligeledes fik restaurant Birdie ros for god mad og forlænget åbningstid. Fra matchudvalget skal der lyde en stor tak for hjælpen til ungdomsafdelingen i klubben som tog sig af jobbet som fore caddies begge dage.

Som en af de 15 årige drenge sagde: “Mit hold stod lige med +6 da vi var ved hul 17, så tog jeg mig sammen og lavede en eagle på hul 18”. Sådan.

Matchudvalget

Klaus Bønløkke

Her er linket til siden med resultater.

 

Spil to generationer søndag 2/9 – tilmeld inden 30/8

Nu kan du melde dig til årets Generationsmatch, som finder sted søndag den 2. september med gunstart kl. 9.

Det koster 100 kr. at være med (inklusiv frokost), og du kan tilmelde dig som barn/voksen eller voksen/bedsteforælder. Deltagerne skal have DGU-kort og mindst en af deltagerne skal være medlem af Roskilde Golf Klub.

Du må gerne melde dig uden at have nogen at spille med – så forsøger ungdomsudvalget at finde nogen til dig.

I generationsmatch spiller man greensome stableford. Det betyder, at I begge slår ud og derefter vælger, hvilken bold I vil spille videre med, hvorefter I skiftes til at slå. I får regnet et fælles handicap ud, som I skal spille efter.

Se siden med mere information – der er tilmelding via GolfBox.