Author Archives:

Beretning fra 14 juniorer på tur til Sverige

14.-16. oktober drog 14 juniorer samt fire voksne til Landskrona Golfklub til årets Sverigestur.

Fredag eftermiddag mødtes vi i klubben, pakkede bilerne og kørte herefter til Landskrona, hvor vi blev indlogeret i nogle A-huse, som lå ved banen. Så snart vi var landet i Sverige, fór samtlige juniorer ud og skulle træne.
Efter aftensmaden trænede de igen på drivingrange, hvor de dog måtte nøjes med pandelamper og mobillygter.

Lørdag efter morgenmaden skulle vi tee ud kl. 9.30 på Erikstorpbanan. Det stormede meget og det kunne være svært at holde balancen, specielt på green, hvor bolden også havde svært ved at ligge stille når den skulle.
Efter runden tog enkelte en runde mere, andre tog på par3 banen eller trænede rundt omkring på anlægget.

Aftensmaden lørdag var dog lidt speciel: gullaschsuppe med cremefraiche og masser af dild som pynt, hertil grønne salatblade med tomat og agurk samt knækbrød. Men der var ingen, der klagede over maden, men der var dog ikke nogen, som ønskede en ekstra portion. (Tror måske, at nogle selv fandt på at lave noget andet mad i hytten bagefter).

Søndag skulle vi igen tidligt op, pakke vores ting samt rydde lidt op i husene inden vi skulle spille samme bane igen. Denne gang stormede det ikke, kun lidt småregn, så det var som at spille en helt anden bane.

Dagens vindere lørdag:

  1.  Oliver Viborg Laursen 35 p.
  2.  William Bredtved Hansen 33 p.
  3. Sofus Hansen 31 p.

Stor ros til Nicklas Mølholm, som også lavede 31 p men med højere hcp.

Dagens vindere søndag:

  1. Victor Høier Barsøe 33 p.
  2. Oliver Viborg Laursen 33 p.
  3. Sofus Hansen 32 p.

Igen stor ros til Nicklas Mølholm, som også lavede 32 p men med højere hcp.

Gennemgående vindere blev:

  1.  Oliver Viborg Laursen i alt 68 p.
  2. William Bredtved Hansen i alt 63 p.
  3. Sofus Hansen 63 p. (højere hcp.)

Igen ros til Nicklas Mølholm 63 p (højest hcp.)

Stor tak til vores sponsorer: Roskilde Golf Klub for gavekort og bolde, Proshoppen for hue, stænger, bolde og tees, samt Thomas Boas for nogle flotte golfkugle-lamper og stager.

Også en stor tak til Marianne (Mads Emils mor), som havde bagt en lækker kage til os.

Ved 15-tiden gik turen atter tilbage til Roskilde med en masse trætte juniorer – klar til efterårsferie.

En stor tak skal også lyde til Jørn Kristiansen, Thomas Boas og Michael Donstrup, fordi de ville bruge en hel weekend som chauffører, tovholdere m.m.

Med venlig hilsen

Tina Donstrup

Kom til efterårsferie med børn i golfklubben

Har dit barn eller barnebarn efterårsferie, og har I lyst til at lave en fornøjelig ting sammen, så kom ud i golfklubben. Proshoppen sørger for børne golfudstyr, som I kan låne, og trænerne hjælper også gerne med lidt instruktion, hvis de ikke har private lektioner.

Restaurant Kontoret har også en lille overraskelse til børnene.

I kan komme i proshoppens åbningstid, som er kl. 10-16 mandag til fredag. Der er også åbent fra kl. 9 til 15-16 tiden lørdag og søndag i uge 42.

Nye vindere hos prøvemedlemmerne

2016-10-proevematch-frokostPrøvemedlemmerne for efteråret 2016 har afsluttet deres forløb med træning og introduktion til klubben – og sidste fælles aktivitet var en match på par 3 banen.

Det blev en match, hvor første halvdel blev afviklet i let regn og middelmådig temperatur. Men deltagerne tog det med godt humør og de blev belønnet med tørt vejr i den sidste del af matchen.

Efter matchen var der frokost i Restaurant Kontoret – inklusiv præmieoverrækkelse.

På billedet ses fra venstre matchleder Freddy Brix, vinder Thomas Stilling samt de to spillere på andenpladsen, John K. Christiansen og Birgitte Steffen.

Prøvemedlemmerne skal nu bestemme sig for, om legen med golfbolden samt modtagelsen i klubben har været så god, at de ønsker at fortsætte. Tak til trænere og mentorer for at hjælpe de nye i gang.

2016-10-proevematch-praemieoverraekkelse

 

 

 

 

 

Forsøgsordning på hul 11 bliver sandsynligvis permanent

Roskilde Golf Klubs baneudvalg har holdt møde og er blevet enige om en række tiltag omkring banen, ikke mindst på de huller, hvor der har været ændringer i år.

Det drejer sig først og fremmest om hul 11, hvor der i år har været en forsøgsordning med udslag over søen for 58’er teestedet.

Baneudvalget ønsker at gøre forsøgsordningen permanent. Den indstilling skal nu op i bestyrelsen for at blive til en endelig beslutning.

Baneudvalget synes, at spillet på hullet er blevet både spændende og udfordrende. Udvalget vil dog gennemføre nogle forbedringer og ændringer, både af hensyn til sikkerhed i forhold til hul 10, og også så de længstslående skal indregne en vis risiko, hvis de slår med deres driver og ønsker at slå til højre for søen op ad bakken.

Derfor bliver semiroughen op ad bakken udvidet, ligesom der vil blive plantet nogle ekstra træer ude i højre side.

Samtidig ønsker udvalget, at der kommer til at ske en beskæring og opstamning af trægruppen over søen til venstre, så udsynet mod fairway bliver endnu større. Alt sammen skal tilskynde spillerne til at slå mod fairway.

Med i ønsket om at gøre forsøgsordningen permanent er, at det oprindelige teested foran søen også har givet en række sikkerhedsmæssige udfordringer med lange, skæve og blinde slag over hækken på bakken og mod 50’er teestedet på hul 10 og 58’er teestedet på hul 8.

Ny handicapregulering på vej

Hul 11 er med den nye udformning stadig et par 4 hul og et svært et af slagsen. Det afspejler sig imidlertid ikke i den nuværende handicapnøgle. Derfor vil udvalget udarbejde et nyt forslag til en handicapnøgle for hele banen.

Her vil der sikkert også ske ændringer på andre huller, da det længe har været klart, at den nuværende handicapnøgle ikke er helt retvisende for, hvilke huller der er sværest og lettest. Denne beslutning skal også op i andre udvalg og i bestyrelsen inden en endelig beslutning.

2016-09-teested-hul-14-og-16-3Gode ændringer på hul 14, 16 og 17

Udvalget har også vurderet det nye teested på hul 17 – og det får positive karakterer. Der er en lille sikkerhedsmæssig risiko, hvis spillere slår meget skævt til højre mod green fra hul 16, men udvalget vurderer, at det ikke er nødvendigt med særlige foranstaltninger.

Omkring sikkerhed så har udvalget også kigget på, om det er nødvendigt med klokker på hul 12 og 15, men vurderingen er, at der ikke er større sikkerhedsmæssige risici her end på banen generelt. Også her gælder det, at det er spillerne selv eller via en medspiller, der skal sikre sig, at der er fri bane til at slå.

Baneudvalget ser også frem til de nye teesteder på hul 14 og 16, som er i gang med at blive bygget.

Øv indspil fra måtter på ny green i 2017

Den nye indspilsgreen på øveområdet har endnu ikke været klar til brug og bliver det først til foråret. Til den tid bliver der etableret to udslagsmåtter på minimum to positioner, det ene med en ca. afstand på 90 meter, det andet på 50 meter. Der var også mulighed for to almindelige teesteder, men udvalget vurderer, at disse teesteder ville blive udsat for et massivt slid og derfor svære at holde.

Planlægger vinterbanen

Udvalget holder møde igen i starten af november – og her vil udvalget blandt andet kigge på den endelige udformning af banen, når vi går over til at bruger vintergreens.

Hvis du har ønsker og forslag til baneudvalget, så skriv til sekretariatet, der så sender henvendelserne videre til behandling på baneudvalgets næste måde. Baneudvalget beder om, at forslag og kommentarer bliver ledsaget af konstruktive løsningsforslag.

Her kan du se, hvem der sidder i baneudvalget.

8/10: Teksten er ændret en smule. I forbindelse med forsøgsordningen på hul 11 er der indført en bemærkning om, at bestyrelsen skal have baneudvalgets indstilling op på næste bestyrelsesmøde, inden det evt. bliver til en endelig beslutning.

Frivillighedsdag 19. november

Roskilde Golf Klub har ca. 150 frivillige, der hjælper med udvalgsarbejde og med at køre alle klubbens aktiviteter.

Lørdag den 19. november bliver der holdt en frivillighedsdag med spil på banen, spisning, socialt samvær – og gensidig orientering af hinanden.

Har du fået en invitation fra sekretariatet, så kan du melde dig herunder.

Ja, jeg vil gerne være med til frivillighedsmatch lørdag den 19. november:

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

 

De tilmeldte

Her kan I se antallet af tilmeldte, efterhånden som de melder sig. Står dit navn ikke på listen, når du har trykket på send, så skal du gå ind på siden igen eller trykke på F5 (Opdatér).

Navn
Margit Lutze (arrangement uden spil)
Lisbeth Lyder Jacobsen
Ulla Sønderskov
Bent Henning Hansen
Lars T. Larsen
Gerd Kristensen
Christian Kubel
Bjørn Pedersen
Ole STRANGHOLT
Hans Steffensen
Birgitte Høyer
Søren Frøsig Rasmussen
johnny andersen
Mogens Rosenquist
Flemming Hvid Hansen
Poul Sarfelt
Heidi Molin
Dorte Qvist
Poul Kortegaard
rolf lange
Lars Carlsen
michael Donstrup
Tina Donstrup
Jan Birger Nielsen
Elsebeth Braagaard
Mogens Braagaard
Hans Møllegaard
Klaus Bønløkke
Jan Hoffmeyer
Jens Krøis
Kim Møller Behrend
Anders Schnack
Niklas Fischer
Nick Bosholt
Aase Gunder
Christa Jørgensen
Ulrik Wesselhof
Susanne B. Jensen
Henning Jensen
erik magtengaard
Jørn Kristiansen
Henrik Overgaard Pedersen
Inger Olesen
Hans Kristian Olesen
Anders Teilgaard
Mogens Mandrup (Kun middag - ikke spil)
René Zingenberg
Arne Beyer
Lise aaberg
Lise Retbøll Rosted
Berit Kristensen
Inger-Lise Jørgensen
Svend Aage helbæk
Birte Helbæk
Flemming Hansen
Dan Holmer Andersen
Ebbe Henriksen
Henning Doktor
Lene Rasmussen
Svend Erik Skarsholm
Torben Svendsen
Inge-Lise steensen
Mogens Meisner
Michael Høgsbro
Flemming T Hansen
Peter Schmidt

Referat fra bestyrelsesmødet i september

Så ligger der et referat fra bestyrelsens møde tirsdag den 27. september.

I referatet denne gang kan du blandt andet læse om:

  • Planlægningen for 2017 er i fuld gang – alle udvalg og ”Klubber i klubben” skal inden 1. november komme med ønsker til budget og aktiviteter, så der kan blive lavet en samlet, koordineret plan for brug af banen, klubhuset og øvrige faciliteter. Målet er at skabe et godt overblik og sikre færre dobbeltbookninger og ændringer.
  • 19. november bliver der holdt en dag for alle klubbens frivillige – med golf, lidt at spise og fælles orientering. Klubben har i alt 150 frivillige, som bliver inviteret.
  • Der bliver lavet en liste over ledige udvalgsposter, så interesserede kan melde sig.
  • Ordens- og etikettereglerne er nu klar – se særskilt nyhed om dette, inklusiv indkaldelse til medlemsmøde den 1. november
  • Bestyrelsens arbejder på et seminar i slutningen af året, hvor blandt andet resultaterne af årets medlemsundersøgelse skal behandles

I referatet kan du også få et indtryk af de øvrige sager, som bestyrelsen arbejder med i øjeblikket, men hvor der endnu ikke er en afklaring eller beslutning.

Her kan du læse referatet.

Du kan finde alle referater her på hjemmesiden under ”Om klubben – Bestyrelsesmøder”.

 

22/10 er der match for jer, der vil spille Regionsgolf i 2017

Så er vi nået så langt på året, at der spilles puljekampe i Regionsgolf, og vi Roskilde Golf Klub skal desværre ikke spille nogen i år.

I år er det ikke gået lige så godt som sidste år. Ingen af vores hold er blevet puljevindere. Det kan skyldes flere forskellige forhold, som jeg ikke skal komme ind på her.

Alle vores hold har haft nogle gode og spændende kampe, og den sociale del har været tip top. Vi håber at vi kan gøre det bedre til næste år med det nye tiltag, som vi har tænkt at gennemføre. Se lidt længere nede.

Først vil jeg lige oplyse Jer om, at Roskilde Golf Klub er blevet ”udtaget” til at afholde regionsfinaler i Regionsgolf. De afvikles fredag den 9. september, hvor det er veteranerne som har gunstart kl. 9.30 og lørdag den 10. september, hvor det er senior A-B og C, der har løbende start fra kl. 12. Der vil være omkring 100 spillere fra forskellige klubber rundt på Sjælland, som gæster vores klub i de to dage, og det er vores håb og målsætning, at de får en rigtig god oplevelse ved at gæste Roskilde Golf Klub. Så hvis du har lyst, så kom ned i klubben og se lidt regionsfinaler, det vil være hyggeligt.

Det nye tiltag som tidligere omtalt er en Regionsgolf åben 2016 som afvikles:

Lørdag den 22. oktober 2016 med gunstart kl. 9.30

Vi inviterer hermed ALLE, som har spillet på et regionsgolf hold i år og ALLE, som kunne tænke sig at deltage på et regionshold til næste år til en match.

Tanken er at vi kan få sammensat holdene til 2017 på en rigtig god måde. Vi laver en gunstart den 22. oktober kl. 9.30 og efter runden spiser vi lidt mad og herefter vil der være noget information vedrørende Regionsgolf 2017, hvor nye og gamle kan tilmelde sig de enkelte hold.

Vi havde 11 hold med i 2016, såfremt fremmødet er stort er der mulighed for, at tilmelde flere hold til 2017.

Så det er derfor vigtigt at du kommer og deltager i matchen, så vi kan få et overblik over hvor mange der har lyst til at være med i 2017. Såfremt du er forhindret i at møde op den 22. oktober 2016 er du velkommen til at sende en mail til mig om din deltagelse i 2017.

Matchen og tilmeldingen ligger på golfboks så du kan tilmelde dig nu, mens du husker det.

Har du spørgsmål eller andet er du altid velkommen til at ringe eller sende mig en mail.

Hilsen koordinator i Roskilde Golfklub

Erik Christiansen tlf. 22613480 mail: .

Her kan du se siden med Regionsgolf.

Vinderne i kryds-banen matchen

Søndag den 2. oktober blev der holdt Royal Beer Cross Country Match – en match, hvor der totalt var byttet om – ikke alene på rækkefølgen af hullerne, men også hvordan de blev spillet. Der blev simpelthen spillet på kryds og tværs af banen.

I alt var der 75 deltagere – her kan du se resultaterne:

Herre A:

  1. Michael Donstrup med 44 p
  2. Jan Vesselby med 44 p
  3. Halvor Riis med 43 p
  4. Torben Madsen med 40 p.

Herre B:

  1.  Steen Hansen med 44 p
  2. Steen Pedersen med 43 p
  3. Ruben Baskarans med 43 p
  4. Christian Kubel med 41 p

Damer:

  1. Celine Donstrup med 34 p
  2. Dorte Qvist med 33 p
  3. Hanne Corfitzen med 32 p
  4. Birthe Grøndal med 32 p

Seniorgolf er klar med vinterplanen

Mange aktiviteter holder pause i vinterhalvåret, men sådan er det ikke med seniorgolf. De spiller hele året rundt – dog ikke når banen er lukket på grund af vejret.

Seniorgolferne har derfor som de første offentliggjort planen for vinterens spil. Den plan kan du se på siden for seniorgolf.

Seniorgolf har delt vinteren op i to halvdele. Der er afslutning på første halvdel den 16. december og på anden halvdel den 31. marts.

Om vinteren spiller seniorgolf om fredagen i stedet for om torsdagen.

Her kan du se siden med spilleplan og information om seniorgolf.