Matchudvalget laver små ændringer til klubmesterskaber

Klubmesterskaberne i 2021 bliver lidt anderledes, end de har været de sidste år – og matchudvalget har arbejdet på et koncept, der kan føres videre fra år til år.

Imidlertid har matchudvalget fået nogle input, der gør, at reglerne for deltagelse i klubmesterskaberne bliver ændret en lille smule.

Det er stadig sådan, at du som spiller enten skal melde sig i herre-/damerækken eller i en af de fire alders-rækker. Du kan ikke melde dig til begge dele.

Ændringerne i forhold til det, der først blev udmeldt, handler om to ting:

  1. Ved færre en 16 deltagere: Hvis der i herre- eller dame klubmesterskabet er færre end 16 tilmeldinger, så kan matchledelsen ændre mesterskabet til kun at blive spillet over 36 huller i den række. Dermed spiller alle 36 huller og derfor kan alle deltage i både klubmesterskabet samt den aldersrække de tilhører. Det betyder, at hvis der fx i damerækken kun er 10 deltagere, så bliver damerækken afviklet over 36 huller, og så tæller resultaterne fra alders-damerækkerne også med, og en dame veteran kan derfor godt vinde både sin aldersrække og dame klubmesterskabet. Hvis der er 16 eller flere deltagere i herre-/damerækken bliver rækken som planlagt afviklet over 54 huller, og resultaterne fra aldersrækkerne tæller så ikke med, da de kun spiller 36 huller
  2. Ændring for klubmesterskabet i hulspil, der finder sted 18. og 19. september: Oprindelig var det lagt op til, at alle 16 deltagere blev fundet fra herre- og damerækken. Nu har matchudvalget besluttet en lille ændring. De 10 bedste slagspils-mesterskabet i herre-/dame-rækken kvalificerer sig til hulspils-mesterskaberne. De sidste seks pladser bliver fundet i aldersrækkerne, nemlig de seks bedste på tværs af de tre aldersgrupper (19-44 år, 45-59 år og 60+). Den sidste aldersgruppe, juniorerne, spiller med i kampen om de først 10 pladser. Seedningen vil være, at nr. 1-10 i klubmesterskaberne seedes 1-10. 1-6 i aldersrækkerne seedes 11-16. I tilfælde af afbud fra en spiller, der er kvalificeret til hulspils-mesterskaberne, så finder matchudvalget en erstatning fra samme gruppe som vedkommende kvalificerede sig gennem. Altså hvis nummer fem til klubmesterskabet melder fra, så bliver nummer 11 taget med i stedet. Eller hvis nr. fire fra aldersrækkerne melder fra, så kommer nummer syv herfra ind i stedet

“Vi fik forskellige reaktioner og konstruktiv kritik, da vi offentliggjorde reglerne for klubmesterskaberne og startede tilmeldingen, og på baggrund af den gode dialog har vi valgt at lave disse ændringer. Vi vælger at gøre det allerede i år, selv om turneringen ér sat op, da der stadig er to uger til sidste tilmelding, så der er stadig god tid til at melde til/fra efter disse ændringer,” fortæller Claus Hede Barrett, der er bestyrelsens repræsentant i matchudvalget.

Klubmesterskaberne finder sted lørdag og søndag den 28. og 29. august. Her spilles der slagspil i alle rækker. Det betyder, at alle slag tæller – det er ikke stableford-point. Alle er velkomne til at være med.

Læs mere: