Test, hvad dit 2021-handicap – og fortsæt med at indlevere scores

Nu er det muligt at logge ind på GolfBox og se en simulering af, hvad dit handicap ville være, hvis vi gik over til det nye handicapsystem lige nu. Simuleringen skal på en overskuelig måde gøre det lettere for golfspillere at forholde sig til, hvordan det nye handicap bliver udregnet efter 1. januar 2021.

På golf.dk har Dansk Golf Union lagt noget informationsmateriale, som du med fordel først kan kigge igennem, inden du logger på GolfBox og tester dit handicap. På den måde forstår du baggrunden for udregningerne mere bedre.

Læs mere på golf.dk:

Som tidligere beskrevet her på hjemmesiden så er man verden over blevet enige om et nyt, fælles handicapsystem. Via GolfBox bliver dit handicap hele tiden og automatisk udregnet som et gennemsnit af de bedste otte runder ud af de seneste 20. På den måde får alle et mere retvisende handicap. Ulempen er, at det ikke er helt ligetil selv at regne ud, og det er her demonstrationen i GolfBox skal gøre systemet nemmere at forstå.

Jo flere scorekort, du afleverer fra nu af, jo mere retvisende bliver dit handicap. Og fremover opfordres vi alle til altid at aflevere scorekort efter en spillet runde. Har du ikke spillet 20 runder inden for de seneste år, så er der lavet en løsning, så også du får så retvisende et handicap ud fra dit nuværende handicap og de scores, du har indberettet.

Demonstrationen på GolfBox er alene en test. Resten af året kører vi videre med det nuværende handicapsystem – så testen viser kun, hvordan dit handicap vil se ud, hvis det blev udregnet nu. Det er først fra 1. januar 2021, at du får det nye handicap og først fra 1. januar, at systemet hele tiden tæller dine seneste 20 runder.

Læs mere: