Spil og spisning for alle frivillige lør 14/10 2023

Er du frivillig i et udvalg eller en klub i klubben? Er du med til at luge omkring klubhuset, hjælpe rehab’erne om fredagen, tage godt imod prøvemedlemmer som mentor eller en af de andre vigtige funktioner i klubben, der bliver løst ved frivillig arbejdskraft?

Så er du hermed inviteret med til Roskilde Golf Klubs ”Tak for indsatsen 2023”-arrangement lørdag den 14. oktober 2023.

”Invitationen kommer denne gang lige lovlig tæt på selve arrangementet. Det gør vi bedre til næste år, men jeg håber alligevel, at mange vil sætte tiden af og være med. Klubben er dybt afhængige af de over 150 frivillige, vi har, og den hjælp vil bestyrelsen gerne påskønne,” siger daglig leder, Jesper Wedersøe.

Der er tilmelding via GolfBox – her finder du linket (du skal bare logge ind og tilmelde dig). Du kan også logge almindeligt på GolfBox og så finde frivilligmatchen under “Klubturneringer”.

Programmet for dagen er:

  • Kl. 9: Mødetid
  • Kl. 9.30: Gunstart på ni huller
  • Kl. 11.45: Fælles gruppefoto
  • Kl. 12: Frokost og kaffe + info fra bestyrelsen
  • Kl. 14.30: Tak for i dag

Der er sidste tilmelding senest onsdag den 11. oktober 2023 kl. 12.