Har du glemt noget i golfklubben – se afleveringssteder

Har du glemt et sandjern på et hul, tabt en kasket, nogle smykker, bilnøgler eller et par briller?

Så er det tid til at hente remedierne igen – og i golfklubben har vi tre steder, som flinke medlemmer sætter tingene, når de finder dem på banen eller omkring klubhuset.

  • Værdigenstande og mindre effekter: I restauranten
  • Jern og køller: I baghallen lige til venstre inden for porten
  • Tøj, kasketter, covers til køller og lignende: I en hyndeboks bagest til højre i baghallen

På billedet kan du se nogle af de effekter, der aktuelt ligger i restauranten.

Der er bl.a. smykker, to par briller og et sæt bilnøgler.

Bemærk, at de fundne covers og skygge-kasket nu bliver lagt op i baghallen.