Stor kaninafslutning mandag 29/8 2022 – med spisning

Her er en besked til alle, der spiller kaninmatch om mandagen. Den 29. august 2022 bliver der nemlig skruet op for niveauet, så der udover spil på banen også bliver sluttet af med fællesspisning og uddeling af præmier – ikke mindst ”årets kanin”.

Kaninmatcherne bliver nu afviklet på Skjoldungens ni huller, men årets afslutnings match foregår på Store Skjolds 18 huller, stadig med ni hullers spil men fordelt på alle 18 huller, da kaninudvalget håber, at der kommer rigtig mange deltagere.

Det koster 125 kr. at være med – inklusive mad. Peter i Restaurant Birdie tænder op i grillen med forskelligt kød og hertil diverse tilbehør.

Tilmelding sker på GolfBox som normalt – denne gang dog senest fredag den 26. august kl. 12 af hensyn til restaurantens indkøb og bemanding. Du skal bare tilmelde dig som du plejer – denne gang bliver du blot trukket for 125 kr. i stedet for de normale 20 kr.

Kaninudvalget har tilrettelagt spillet som en ”mexican scramble” match, hvor man spiller sammen som hold. I får reglerne at vide, når I tjekker ind på dagen. Der er præmier til de tre bedste og det næstsidste hold.

Udover vinderpræmierne er der udnævnelse til årets kanin + mange fine klappe-præmier.

Der er mødetid senest kl. 16 – og udslag på alle huller kl. 16.30.

Kaninmatcherne fortsætter herefter på Skjoldungen til og med mandag den 19. september.

 

Efterlyser starter mandag kl. 14

Kaninudvalget står for igangsætning, optælling af scorekort og afslutning hver mandag – men det bliver for mange timer at være til stede fra første gruppe går ud kl. 15 og til sidste gruppe er færdige. Derfor efterlyser udvalget, om der er nogen, der vil hjælpe med igangsætning af første runde spillere på mandage mellem kl. 14 og 15.

”Det kan evt. være nogle af de ”kaniner”, der selv spiller med kl. 15, men det kan også være andre, der lige som os kan li’ den positive kontakt med glade kaniner og som derfor gerne bare gerne vil hjælpe,” fortæller Henning Doktor og Anders Teilgaard fra kaninudvalget.

Opgaven er at være til stede fra ca. kl. 14 og til starten kl. 15 – fordele scorekort til spillerne og sende dem godt afsted ud på banen. Håbet er at finde 2-4 personer, så man ikke er forpligtet hver eneste mandag. I første omgang gælder det mandagene i august samt i september til og med mandag den 19. Kaninmatcherne gå i gang igen sidst i april 2023.

Her kan du finde kaninudvalgets kontaktpersoner.