Junior-Mads igen klubmester i slagspil – to slag foran William

For andet år i træk blev det juniorspilleren Mads Viemose Larsen, der tog sig af herrernes titel som klubmester i slagspil.

Hos damerne vandt Anne Sofie Siebuhr for første gang.

Der blev også fundet vindere inden for forskellige aldersgrupper:

  • Junior drenge: Mads Viemose Larsen
  • Senior herrer: Menno Maat
  • Veteran herrer: Frank Tarp
  • Midage damer: Anne Sofie Siebuhr
  • Senior damer: Trine Jensen
  • Veteran damer: Dorte Pyll Truesen

Se antal slag i de enkelte rækker – plus hvem der blev nummer to – længere nede.

Længere nede kan du også se en masse billeder – tak til Peter Bornæs og til matchudvalget ved Klaus Bønlykke, Søren Lejbach og Claus Hede Barrett, der stod for overrækkelsen af medaljer.

Hos damerne vandt Anne Sofie Siebuhr med 11 slag foran Trine Jensen, så her var spændingen ikke så stor. Men det var den til gengæld hos herrerne, hvor Mads Viemose Larsen inden sidste spillerunde var et slag efter William Bredtved Hansen.

Mads startede imidlertid meget friskt med en eagle på hul 1. Så var han ligesom i gang…. William fik dog en birdie og de to spillere stod derfor lige. Allerede på hul 2 kom William foran igen via en birdie, hvor Mads måtte nøjes med en 5’er og dermed en bogie. På hul 5 og 6 scorede Mads så birdies, mens de fik en birdie hver på hul 8 og 9 – så ud på bag-ni var de to spillere helt lige.

Hul 11, 12 og 13 skulle så vise sig at blive afgørende. Mads kom nemlig foran med to på hul 11, mistede et slag igen på hul 12 og kom så to foran igen på hul 13, hvor William måtte nøjes med en 4’er på par 3 hullet – for tredje runde i træk, så William er måske lidt træt af netop det hul.

Resten af vejen hjem fulgtes de to spillere med par på alle huller, og derfor var det Mads, der på hul 18 blev hyldet af de fremmødte tilskuere og øvrige spillere. Mads blev efterfølgende – som traditionen foreskriver – smidt i vandet. Normalt foregår det ved hul 1, men denne gang blev det den store sø ved hul 11, han blev smidt i.

Vand havde spillerne ellers fået rigeligt af, da førstedagen, hvor regnen væltede ned det meste af dagen og gjorde spilleforholdene vanskelige.

I alt 63 medlemmer deltog i klubmesterskaberne.

Herunder kan du se, hvor mange slag der blev brugt af de bedste i hver række.

Klubmester herrer

  1. Mads Viemose Larsen, 214 slag
  2. William Bredtved Hansen, 216 slag

Klubmester damer

  1. Anne Sofie Siebuhr, 162 slag
  2. Trine Jensen, 173 slag

Aldersrækkerne:

Herre senior

  1. Menno Maat, 156 slag
  2. Carsten Nielsen, 158 slag

Herre veteran

  1. Frank Tarp, 157 slag
  2. Jan Birger Nielsen, 161 slag

Drenge junior

  1. Mads Viemose Larsen, 214 slag
  2. Rasmus Bornæs, 234 slag

Dame midage

  1. Anne Sofie Siebuhr, 162 slag
  2. Nikki Marie Glenn, 194 slag

Dame senior

  1. Trine Jensen, 173 slag
  2. Tutter Blume, 185 slag

Dame veteran

  1. Dorte Pyll Truesen, 176 slag
  2. Anne-Marie Larsen, 190 slag

Herunder kan du se en masse billeder fra slagspils-mesterskaberne, blandt andet fotos der beviser, at det ikke kun er motionister, der smider bolden ind i buskene på hul 12 eller åen på tværs på hul 15. Men også billeder af utroligt stilfulde og dygtige spillere, som vi andre kan lære en hel del af.