Vil du spille med i Jyske Banks Åbningsmatch søndag 25/4?

Nu er der mulighed for at tilmelde sig Jyske Banks Åbningsmatch. Den finder sted søndag den 25. april – og vi er glade for at kunne afvikle denne match her i corona-tiden.

Netop på grund af corona bliver der denne gang ikke gunstart – altså start på samme tid for alle spillere. I stedet bliver der løbende start fra hul 1 hele dagen – og det betyder, at der er  plads til rigtig mange deltagere. Alle fuldtidsmedlemmer med et golfhandicap op til 48 kan være med.

Det er Jyske Bank, der er sponsor på matchen, og de kommer både med præmier og sørger i et samarbejde med Restaurant Birdie også for forplejning – sandsynligvis en banesandwich eller lignende + drikkevarer. Det er ikke endeligt faldet på plads endnu.

Jyske Bank vil på dagen gøre lidt ekstra reklame for deres bank.

Der er tilmelding via GolfBox. Når du er logget ind, så kig under “Klubturnering” nederst i menuen i venstre side. Bemærk, at der er to tilmeldingslink – ét for dem, der har under handicap 20 og ét for dem, der har handicap på 20 og op til 48.

Spillere med lavest handicap starter tidligt om morgenen – og så følger alle øvrige spillere herefter i handicaporden. De præcise udslagstider afhænger af antal deltagere – tiderne bliver offentliggjort senest fredag den 23. april kl. 12 – også via GolfBox.

Billedet er fra sidste års Jyske Bank match.