Rehab’ere på podiet igen ved DM i paragolf

Ved Dansk Golf Unions DM i Paragolf i Brande Golfklub var der igen i år en række for Rehab-Golfere. Der deltog 15 spillere fra Roskilde Golf Klub, men desværre ikke spillere fra andre golfklubber, da afdelingen “Golf for alle” i Horsens golfklub er nedlagt og der tilsyneladende ikke er gang i “Golfskolen” på Bornholm, så der er kun Roskilde Golf Klub tilbage; men vi eksisterer også i fin form med i alt 27 svært handicappede spillere.

Heraf deltog de 15 i Rehab-golf rækken, som vi kalder denne form for golf internationalt. DGU insisterer desværre nedværdigende på at kalde det for et Par-3 mesterskab. Som nævnt var der 15 spillere i Rehab-golf rækken og to andre spillere fra Roskilde deltog også i DM i B-rækken. I Rehab-golf rækken blev resultatet i 2×9 hullers matchen på par 3 banen:

  1. Kim Jakobsen 80 slag GULD
  2. Kenneth Daugaard 82 slag SØLV
  3. Erik Hansen 84 slag BRONCE
  4. Eric Seem 87 slag
  5. Jens Terp 93 slag
  6. Finn Bagge 96 slag
  7. Peder Tang 100 slag
  8. ve Jørgensen 101 slag
  9. Henning Ødemark 101 slag
  10. Per Schmidt 104 slag
  11. Henrik Jensen 406 slag
  12. Leif Toftegaard 126 slag
  13. Steen Graver 129 slag

VILJEN TIL AT VILLE ER VEJEN TIL AT KUNNE!!

Desværre kunne vi ikke få oplyst resultatet for de to sidste spillere, Børge og Irwin. Børge udgik pga. et fald.

For Rehab-golferne, som alle er svært handicappede og bevægelseshæmmede og enkelte derudover også synshæmmede, er det ikke slag-resultatet, der tæller; men det vigtige er netop, at på trods af svære handicap at være i stand til og at have viljen til at deltage i et stort sportsarrangement.

Hans Møllegaard