Category Archives: Nyheder

Ny leder i Roskilde Golf Klub

Det er med stor glæde at bestyrelsen kan præsentere Thomas Wichmann som klubbens ny forretningsfører.

Thomas har de seneste fem år været ansat som forretningsfører i Trelleborg Golf Klub og tidligere været sekretariatschef i Skjoldnæsholm Golf Center, ligesom Thomas har gennemført UNC Sports Management uddannelsen med fokus på golfsporten. Så Thomas har baggrunden i orden når han den 1. april starter i sekretariatet her i Roskilde.

Thomas, der er 40 år, startede med at spille golf som junior i Hjortespring Golfklub og spiller i dag til handicap 8,7.

Thomas har sammen med sin samboende planer om at flytte til Roskilde. Der bliver lejlighed til at hilse på Thomas i forbindelse med klubbens generalforsamling den 27. marts 2014.

Tidsbestilling i Roskilde Golf Klub

Det har altid været sådan at Roskilde Golf Klub er medlemmernes klub. Dette har blandt andet været kendetegnet ved, at klubbens medlemmer frit har kunnet benytte boldrende i weekends og på helligdage i tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 10.00.

Sådan vil det også være fremadrettet og klubbens bestyrelse opfordrer alle klubbens medlemmer til at benytte disse boldrender og få mulighed for at spille med medlemmer, man måske ikke møder til hverdag.

Status på sommergreens

Som tidligere meddelt er vore greens angrebet af svamp, årsagen til disse angreb er det fugtige vejr vi har haft gennem de seneste måneder. Vi har behandlet greens med de midler loven tillader og nu afventer vi resultatet af behandlingen.

Så snart det er muligt, vil greens igen blive åbnet for spil.

Tak for denne gang fra Albatros

Albatros har sidste åbningsdag d. 31/12 2013

Det vil glæde os meget, hvis I kunne finde tid til at komme forbi mellem kl. 12.00 -14.00 til et glas et eller andet samt en lille kransekage.

Vi vil samtidig benytte lejligheden til at sige tak for 7 gode år sammen med jer – det har været en stor fornøjelse!

Nu samler vi kræfterne i vores nye restaurant Upstairs og byder jer alle velkomne i vores smukke lokaler i Skomagergade.

Rigtig god jul og et lykkebringende nytår til alle jer dejlige mennesker.

Stort kram og på gensyn fra Niels & Sanne

Kalkning på Gedvadgaard

2013-10-31 kalkning GedevadgaardI dag startede nogle af klubbens medlemmer på kalkning af Gedvadgaard, som det ses på billederne bliver der slidt på både koste og kalk. Arbejdet forventes færdigt i løbet af lørdag, men allerede nu vil klubben gerne sige tak til de frivillige for at flot indsats

Forpagtning af klubbens restaurant

Den nuværende forpagtningsaftale omkring klubbens restaurant udløber den 31. december 2013.

Bestyrelsen har derfor besluttet at opslå forpagtningen og derved undersøge mulighederne for den fremtidige drift af restauranten.

Alle, inklusive vore nuværende forpagtere, er velkomne til at søge.

OBS. ansøgningsfristen er udsat til den 15. november 2013.

Nyt DM til klubbens juniorer

2013 DM_vindere_U19_1Klubbens U19A hold i AON juniorhold turneringen gentog bedriften fra 2012 og vandt igen det Danske mesterskab for hold.

Holdet der består af Victor Høier Barsøe, Victor Emil Madsen, Jonas Wenckens og Jakob Falk Schollert, der alle er 14 eller 15 år, skulle egentlig slet ikke have deltaget i U19A rækken der er for spillere op til 19 år, men i rækken for spillere op til 16 år, derfor er resultatet så meget flottere, da deres modstandere gennem alle sæsonens kampe har været 2 til 3 år ældre.

I finalen der blev spillet søndag den 6. oktober på Værløse Golf Klubs flotte bane, var modstanderne fra Randers Golfklub, matchen blev nøjagtig så spændende som forudset. 1. singlen Victor Høier Barsøe og 3. singlen Victor Emil Madsen delte begge deres match, men da 2. singlen Jakob Falk Schollert var 3 op inden hul 16, var det nok med en deling af dette hul, men Jakob satte trumf på og vandt også hul 16 og der med det Danske Mesterskab.

Stort tillykke til drengene og holdkaptajn Freddy Falk.