Stor jubilæumsbog på vej – forudbestil til julegavepris

Roskilde Golf Klubs 50-års jubilæum i 2023 bliver bl.a. fejret med en stor jubilæumsbog, der beskriver klubbens historie fra 1973 til nu. Det kunne være en julegave-idé til nuværende eller tidligere medlemmer. Bare et tip :-).

“Bogen bliver udgivet i april 2023 – formentlig til selve jubilæumsdagen den 3. april og inden da skal vi finde ud af, hvor mange eksemplarer, der skal trykkes. Derfor har vi en særlig før-nytår pris i håb om, at flest mulige bestiller bogen på forhånd. Det vil være ærgerligt at trykke for lidt,” fortæller bogens redaktør, journalist og webmaster Henrik Overgaard Pedersen.

Der er mulighed for tre bestillinger

  • Medlemmer logger sig på ved at klikke på “Dansk Golf Union” under “Vælg den union, du tilhører” – er formentlig sat som standard
  • Ikke-medlemmer vælger “Anden union / manuel tilmelding” i bunden

“Der bliver også indrykket en annonce i Roskilde Avis, da bogen også henvender sig til tidligere medlemmer og andre med lokalhistorisk interesse. Kender du nogen, der har været aktive i klubben før i tiden og som kunne være interesserede i læse bogen, så spred gerne budskabet.”

Bogen bliver på ca. 150 sider og fyldt med interviews og fakta om klubben nu og før i tiden. Der er også fotos fra livet i klubben lige fra mikro- til seniorgolf, beretninger om hvordan klubben blev stiftet, om baneudvidelser og klubhusbyggeri. Der er små sjove historier og også nogle mere alvorlige om de genvordigheder, skiftende bestyrelser og udvalg har kæmpet med gennem årene. Bogen er dog også gennemsyret af det sammenhold, der har været kendetegnende for rigtig mange medlemmer gennem rigtig mange år.

Bogen kan gives som julegave på to måder:

  1. Bestil bogen, lav selv et gave kort til din modtager – og hent så bogen til april, når den udkommer
  2. Bestil bogen inklusive et gavekort med jubilæumslogo og fotos fra bogen. Det gavekort kan du så hente i klubben inden jul. Efterfølgende skal du også hente bogen, når den er udkommet

Der er også en tredje mulighed, som først og fremmest henvender sig til tidligere medlemmer og andre, der ikke bor i Roskildeområdet og som derfor gerne vil have bogen tilsendt, når den udkommer.

Efter nytår 2022 stiger priserne med 25 kr. frem til og med midt i februar, hvor der bliver taget stilling til, hvor mange eksemplarer, der skal trykkes.

Læs mere: