Anmeldelse af Roskildes bane i Golfbladet

Vær forberedt på skrå lejer, åer på tværs og høje træer i spil; ingredienser der gør Roskilde til en ganske udfordrende bane, især når man kommer første gang.

Sådan står der at læse i Golfbladet, der i marts 2022 nummeret bringer en anmeldelse af vores bane, skrevet af Klaus Hybler.

I anmeldelsen bliver mange af hullerne beskrevet, ligesom klubbens arbejde med natur- og miljø bliver bemærket.

“Jeg er kommet flere gange for at spille Roskildes bane og hver gang fornemmet den gode stemning i klubhuset og den beredvillige måde, man bliver betjent i Proshoppen. Det er rart,” skriver Klaus Hybler.

Golfbladet ligger på skranken indtil sekretariatet – til gratis udlevering, indtil der ikke er flere eksemplarer.