Seniorklubben gør klar til sommergolf 2022

Seniorgolf, der er en af de store “klubber i klubben”, afvikler hvert år sommergolf (2. og 3. kvartal) og vintergolf (4. og 1. kvartal).

Man kan frit vælge, om man ønsker at spille både sommer og vinter og nu er tiden kommet, hvis du kunne tænke dig at spille med til sommer. Her indledes sæsonen nemlig torsdag den 31. marts – ugen efter at afslutningen på vintersæsonen er blevet afviklet.

I 2021 var der tilmeldt 99 til sommergolf og her i vintergolfen er der 79 tilmeldt.

Sommergolfen spilles torsdag fra tidlig morgen, mens vintergolfen spilles fredage. Alle møder på samme tidspunkt og der bliver så sørget for, at man spiller med forskellige fra uge til uge.

Udover de faste spilledage, arrangerer seniorgolf også golfture til andre klubber.

Se alt om Seniorgolf på klubbens hjemmeside under Klubber i Klubben, Seniorgolf.

Interesserede er velkommen til at kontakte styregruppemedlemmer se under “Kontakt” via linket oven for.

På billedet er det en gruppe seniorgolfere, der står klar til dagens runde.