130 juniorer i Roskilde 11.-12. august – søger hjælpere

Vil du se juniorgolf på højt niveau og samtidig hjælpe med at afvikle årets årgangsmesterskaber? Så kunne klubben godt bruge din hjælp i weekenden 11.-12. august.

Roskilde Golf Klub er nemlig vært for mesterskaberne i år – der kommer ca. 130 juniorer over de to dage, så der bliver godt gang i spillet.

For at spillet skal afvikles bedst muligt så skal klubben stille med folk, der kan hjælpe med at holde øje med, hvor boldene lander på de tre huller, hvor DGU vurderer, at der er størst risiko for, at der skal bruges tid på at lede, hvis ikke vi har folk til stede for at holde særligt øje.

Hjælperne bliver kaldt “for-caddier”, og der er brug for mindst 6, men gerne flere, så man kan dele vagterne imellem sig.

Interesserede kan kontakte Anders i sekretariatet eller Klaus fra matcudvalget.