Har du lyst til at se Danmarks første kamp ved EM slutrunden i fodbold sammen med en masse andre glade fodboldtilhængere.
Så får du muligheden i klubhuset i Roskilde Golf Klub på søndag den 16. juni 2024, hvor Danmark møder Slovenien ved den første kamp i deres gruppe.
Kampen spilles fra kl. 18 – og i klubhuset dækker og pynter Restaurant Birdie op til en fællesskabsoplevelse. Der bliver serveret hotdogs og drikkevarer, men da det er et tidspunkt, hvor restauranten normalt er lukket, så skal man tilmelde sig på forhånd. Er der for få, der melder sig, så bliver arrangementet ikke gennemført, men det bliver forhåbentlig sådan, at mange kommer og der bliver rigtig landskampsstemning.
Hvis arrangementet bliver en succes, så vil Birdie lave lignende arrangementer ved Danmarks næste kampe, henholdsvis torsdag den 20. juni mod England kl. 18 og tirsdag den 25. juni mod Serbien kl. 21.
Men husk. Vil du være med på søndag, så giv Birdie besked enten direkte i klubhuset, på tlf. 91 55 15 58 eller mail: .
Landskampen starter kl. 18, men forinden er der optakt og servering af mad og drikke, så kom gerne i god tid.