To gange til Porto Santo – vi cykler til golf også i 2023

I 2022 nåede vi til Lissabon og cyklede knap 3000 km. Skal vi cykle 1000 km mere i år og nå til Porto Santo, før den store jubilæumstur til november?

Fra 1. maj til 30. juni cykler vi til golf og sparer klimaet. Det er igen natur- og miljøudvalget, der står bag kampagnen “Vi cykler til golf” – og meningen er naturligvis, at fleste mulige lader bilen stå og i stedet bruger benene også frem og tilbage fra golfbanen.

Igen i år er der præmie til den, der cykler længst og til den, der cykler flest gange.

Tag et scorekort foran sekretariatet og skriv på hver gang, du har cyklet, dato og km.

Aflevér det udfyldte kort inden den 4. juli 2023 og deltag i lodtrækningen af de mange andre præmier, som vores flinke sponsorer og støtter har givet til kampagnen.

Når du har cyklet ni gange, svarende til en for-ni på kortet, kan du få en lille fadøl eller et glas vin eller en vand i Restaurant Birdie mod fremvisning af det udfyldte kort.

Skulle du cykle mere end de 18 ture, der er plads til på kortet, tager du bare et nyt kort og fortsætter med at trampe i pedalerne.

Hovedpræmien kommer fra Fri BikeShop i Allehelgensgade. Derudover er der præmier fra F.J. Poulsens Anlægsgartneri, proshoppen, sekretariatet, greenkeepergården og støtte fra Restaurant Birdie.

Tak for opbakningen til Roskilde Golf Klub.

Jan Eriksen på vegne af natur- og miljøudvalget

På billedet er det Henning Nordstrøm og Lars Carlsen fra udvalget.