Se baneguiden elektronisk – og indberet score via GLFR-app

Flere og flere klubber dropper at have en trykt udgave af baneguiden. Sådan er det også her i Roskilde. Men du kan stadig følge med i, hvor langt der er til greens, bunkers og evt. andre forhindringer på banen. Det kan du gøre ved at kigge på teesteds skiltene eller ved at have en elektronisk baneguide med.

Sådan en guide er fx app’en GLFR. Her er det som noget forholdsvis nyt også muligt at notere scores og efterfølgende indberette scoren direkte til GolfBox. Du kan nøjes med at notere antal slag på hvert hul undervejs, men du kan faktisk også bruge app’en til hele tiden at notere dine slag, så du bagefter får en udførlig statistik over runden. Hele vejen rundt kan du se på app’en, hvor langt der er til alle positioner på banen.

Der er lavet en særlig side for Roskilde Golf Klub – med info om GLFR-app’en. Her står der også noget om, at man kan få klubnyheder via app’en. Den funktion har vi imidlertid ikke taget i brug endnu her i klubben, da vi lige nu når fint ud til vores medlemmer og gæster via hjemmesiden.

Læs mere:

Se også tidligere nyheder om GLFR-app’en: