CO2-pris til Roskilde Golf Klub

Ved repræsentantskabsmødet i Dansk Golf Union i Korsør blev der uddelt en natur- og miljøpris til Asserbo Golf Klub, men der blev også givet to inspirationspriser á 10.000 kr. hver.

Den ene gik til Hørsholm Golf for etablering af en trampesti for småbiotoper på en støjvold.

Den anden gik til Roskilde Golf Klub for at have udviklet en CO2-beregner, der synliggør emission af CO2 i klubben.

Stort tak til Roskilde Golf Klubs natur- og miljøudvalg.

Roskilde Golf Klub var repræsenteret ved Flemming Hvid og Torben Madsen – i alt 97 klubber deltog.

Læs om natur- og miljøudvalgets fremtidige ambitioner – her er der også link til historien om CO2.

På temamødet var fokusemnerne:

  • Ægtesalgskultur i golfklubberne
  • Danskernes livsstile
  • Profiler & salg i golfklubberne
  • Nye golfregler 2019
  • Nyt handicapsystem 2020

På repræsentantskabsmødet lørdag var der forslag og debat omkring flexmedlemskaber. Flexmedlemskaber er et af de mere ømtålige emner rundt omkring i de danske golfklubber. Et forslag fra Silkeborg Ry Golfklub om, at alle med medlemskab til mindst ni ratede golfhulle, skulle have adgang til et fuldt DGU-kort, blev med stort flertal nedstemt.

Læs mere fra tema- og repræsentantskabsmødet på DGU´s hjemmeside.

På billedet er det banechef i Dansk Golf Union, Torben Kastrup Pedersen, der fortæller om Golfsporet – en ny app, der vil gøre det muligt at skabe sig et bedre overblik over,  hvordan spillerne bevæger sig på forskellige baner.