Ny bankoaften 14/3 – skal Erling have konkurrence

I december 2023 blev der holdt bankospil i klubhuset – en hyggelig og velbesøgt aften, hvor overskuddet på 5.300 kr. gik til ungdomsafdelingen.

Nu er der igen mulighed for at støtte ungdommen, samtidig med muligheden for selv at vinde præmier. Torsdag den 14. marts gentager Restaurant Birdie succes’en med spisning og bankospil – og mon ikke, der denne gang er nogen, der har luret den fidus, som æresmedlem Erling Høyer fik mange præmier på.

Erling supplerede bankopladerne med lodder i det amerikanske lotteri – og da der ikke var så mange andre, der havde gjort det samme, nærmest skovlede Erling gevinster ind.

Denne gang får han sikkert konkurrence.

Konceptet er det samme som i december – overskuddet går stadig til ungdomsafdelingen. Klubbens juniorer med forældre er derfor mere end velkomne til også at dukke op, både for at være synlige og så omsætningen bliver ekstra høj. Ungdomsudvalget er ved at skaffe juniorer, der kan være med til at hjælpe med at dele præmier ud.

Der er tilmelding direkte til Restaurant Birdie, på eller tlf. 91 55 15 58.

Programmet for aftenen er:

  • Kl. 17: Velkommen – baren er åben
  • Kl. 17.30: Spisning
  • Kl. 19: 10 bankospil med en pause og amerikansk lotteri undervejs

Det er muligt alene at komme til bankospillet kl. 19 – men mange deltager i fællesspisningen til 99 kr., som også indeholder en bankoplade.

Dagens menu er sprængt nakkekam med grøntsager, paprikakartofler og tomathollandaise.

Der er præmier til både én og to rækker plus selvfølgelig til hele pladen fuld. Til fuld plade er der også sidegevinster.

Prisen for ekstra bankoplader er:

  • 1 plade 25 kr.
  • 3 plader 60 kr.
  • 6 plader 100 kr.

Fotos fra sidste bankospil: