Herredag-tilmelding i gang – enkelte nye tiltag i 2019

Så er den største “klub i klubben” i Roskilde Golf Klub startet på tilmelding til 2019-sæsonen. Det er Herredagen, som har fast spilledag om onsdagen – med første spilledag den 10. april.

Her kan du se siden med al information om Herredagen, bl.a. med:

  • Matchkalender og spilleformer
  • Pointgivning og handicapregulering
  • Tilmelding og kontonumre

Igen i år skifter Herredagen med at spille stableford og Svensk slagspil hver anden onsdag, og i sæsonplanen er der både en stor forårs- og en årsafslutning med samlet gunstart.

For at være med i Herredagen skal du indbetale et kontingent på 200 kr. på Herredagens konto- herefter er du medlem og skal herudover alene huske at bestille tid i GolfBox de onsdage, du vil spille – og så på dagen udskrive et scorekort, som du sammen med en markør afleverer efter dagens match.

Bemærk, at kontingentet i år er 200 kr. mod normalt 300 kr. Herredagens budget viser, at det godt kan lade sig gøre at afholde alle udgifter, selv om prisen bliver nedsat med 100 kr.

Som noget nyt i 2019 er, at alle spillere får mulighed for at vælge at spille fra tee 50 i stedet for tee 58. Det kunne man også sidste år, men i 2018 var dette valg bindende for hele sæsonen. I år kan man træffe det valg fra gang til gang. Tee 50 giver nogle lidt kortere huller, og det kan være en fordel både af hensyn til den samlede længde på turen men også på enkelte huller, afhængig af hvor langt man slår.

Medlemmer af Morgenherrerne, der er en del af Herredagen, skal også betale de 200 kr. som alle andre i Herredagen. Herudover har Morgenherrerne en matchbetaling på 200 kr. i kvartalet eller 30 kr. pr. gang. Disse penge går til Morgenherrerne forskellige arrangementer.

Læs også om Morgenherrerne på siden med Herredagen.