Ungdoms sommerafslutning 2024 med stort fremmøde

Torsdag 27/6 2024 var den sidste torsdag i juni og start på sommerferien for mikroerne/juniorerne. I den forbindelse afholdt vi en torsdagsmatch. Tre hold tee’ede ud på Store Skjold og tre hold på Skjoldungen. Der var rekordstort fremmøde. Vi var alt i alt ca. 40 deltagere (inkl forældre/bedsteforældre og søskende).

Der blev dystet intenst – ikke mindst for at vinde en af præmierne. Dejligt at vidne, at selvom mikroerne/juniorer kæmpede om præmier, så var alle glade, støttende og gode kammerater. Det blev til mange flotte scorer (og en del skal have reguleret handicappet efterfølgende). Da klokken var 18.30 kom alle ind (stort set alle nåede at gå ni huller) og vi mødtes på Restaurant Birdies terrasse, hvor vi havde fået et ekstra langt bord til de mange sultne mikroer, juniorer og pårørende. Birdie serverede kylling, frikadeller, pommes fritter, salat og efterfølgende is i tre farver og krymmeldrys. Flere udtrykte, at det var et formidabelt måltid.

Sara havde talt scorerne sammen og fundet vinderne af dagens dyst. Dem med de bedste scorer (i forskellige aldersgrupper) blev præmieret med flotte specielt fremstillede guld golfbolde (Martin, Christian og Sigrid vandt guldbolde). Og så var der selvfølgelig præmier til alle til stor begejstring for mikroerne/juniorerne.

Vi i ungdomsudvalget er taknemmelige for at I forældre/pårørende støtter jeres børn/børnebørn. Jeres støtte er alt afgørende. 1000 tak. Og så glæder vi os til at se jer efter sommerferien til mere træning.

Sommerhilsen fra ungdomsudvalget

Anne Sofie, Sara, Sanne, Jacob og Søren

Her kan du se billederne fra torsdagsafslutningen: