Vil du have luksus både på opholdssted og golfbaner som en optakt til 2025-sæsonen, så læs om dette tilbud fra protræner Martin Hansen, der i samarbejde med rejseselskabet ”Green2green” har arrangeret en tur i marts, for at være mere præcis fra 5. til 12. marts 2025.
Det handler om en uges ophold med fem runder golf på et af Europas bedste golfresorts, Costa Navarinos i Grækenland. Her er der i alt fire baner, de to åbnede så sent som i 2022.
Du kan læse alle detaljer om turen på proshoppens side, ”Træning og proshop”. Her kommer et uddrag.
Prisen er 17.795 kr. pr. person i dobbeltværelse – med et tillæg på 3.000 kr. for et enkeltværelse. Her er de ting, der følger med i prisen:
- Direkte fly til Athen og bus derfra til hotellet – inklusive golfbags og bagage
- Et værelse i syv nætter
- Morgenmad hver dag og tre dage med middag
- Fem runder golf på resortets fire baner
- Rangebolde
- Turledelse og træning på spilledagene
- Transport mellem hotel og golbanerne
Desuden er der til alle runder inkluderet delte buggies.
”Det er et topprofessionelt sted med helt fantastiske golfbaner og anlæg i det hele taget. Det er noget nær det bedste, man kan komme til at opleve,” fortæller Martin, der også har trænerassistenterne Ditte og Victor med på turen.
Læs mere: