Starten på påsken bliver samtidig start på sommersæsonen, forstået på den måde, at det bliver muligt at spille til sommergreens på vores bane.
Chefgreenkeeper Nick Bosholdt har kigget på vejrudsigten og målt temperaturen på greens, og resultatet er blevet grønt lys for, at sommergreens kan åbne.
Der er dog mere end et MEN:
- Hvis der er rimfrost, fx om morgenen, så spiller vi til vintergreens (de gule flag)
- Vi slår stadig ud fra vinterteestederne
- Vi skal stadig tee bolden op på hele banen, altså både på fairway, i semirough og i rough
Hul 15 er igen åben – der er dog afspærringer enkelt steder,
Alt dette skal være med til at beskytte banen, indtil det kommer så meget varme, at græsset begynder at gro.
Dertil kommer, at det er meget vigtigt at huske at rette nedslagsmærker på greens. Selv om vi må spille på dem, så er de sårbare. Vi skal naturligvis huske at rette nedslagsmærker hele året, men lige nu er det ekstra vigtigt.
Toiletterne på banen bliver også åbnet til torsdag. På driving range er boldmaskinen dog endnu ikke sat til, så vi skal selv samle bolde op.
Det er nu tilladt at køre med trolleys på banen, altså bagvogne (ikke de golfbiler). Dog skal bredden på dækkene være minimum syv centimeter.
– Vi skriver på forsiden af hjemmesiden under ”Banen i denne uge”, hvis betingelserne ændrer sig i løbet af påsken, fortæller chefgreenkeeper Nick Bosholdt.