Category Archives: Nyheder

Kæmpe ros til restaurant, træning og bane

2016-05 Greenkeeperne 3Den første spørgeskemaundersøgelse blandt klubbens medlemmer i 2016 viser fantastiske resultater, som kok Allan Jensen, træner Lasse Frølich og greenkeeper Nick Bosholdt kan være meget stolte over. Hertil kommer, at også sekretariat og bestyrelsen modtager flotte anmeldelser.

Den helt store topscorer er restauranten, som har fået en stigning i vurdering ud over det sædvanlige.

På en skala fra 1 til 10 er restauranten steget fra 5 sidste sommer til ca. 9 nu – og dykker man ned i tallene kan man se, at der er topkarakter på alle områder lige fra madens kvalitet og service til åbningstider, udbud og prisniveau. Forpagterparret Allan og Majken Jensen har sammen med deres personale virkelig indtaget Roskilde Golf Klub.

2016-05 Martin Hansen træningOgså klubbens trænerstab får virkelig gode scorer. Her er der ikke sket forbedringer, men det skyldes alene, at niveauet i forvejen var virkelig højt. Tallene er på 9 eller højere. Trænerne scorer særligt højt på, at de er teknisk dygtige, at de er opmærksomme og servicemindede og at ”de forbedrer mit golfspil”.

Fagligt, dygtige unge medarbejdere
Klubbens formand, Kim Møller Behrend, er naturligvis glad for resultaterne.

– Det gør mig stolt, at det er lykkedes at lave et generationsskifte med nogle medarbejdere, som leverer nogle meget flotte resultater. Både Lasse og Nick har taget stort ansvar. De er dygtige, og de bruger deres faglighed på den helt rigtige måde. Det er ikke altid helt nemt, når de er så forholdsvis unge, og vi er mange, der er 50+, men de snakker os ikke bare efter munden og forsøger at ”please” os, De holder fast i deres faglighed og leverer gode resultater, siger Kim Møller Behrend.

– Omkring restauranten så har Allan fået berettiget meget ros. Det vigtigste for os er ikke præcis, hvad restauratøren hedder, men at det er en, der vil klubben og medlemmerne. En, der vil lytte til os og som kan rumme, at vi er forskellige. Der er forskel på ønskerne fra juniorerne, de ældre, herrer og damer, så det er ikke altid helt nemt. Men det skal være dejligt at komme der, og det er det heldigvis også. Restauranten er centrum for meget af det sociale liv i klubben, siger Kim.

Håber, at alle vil svare
Spørgeskemaundersøgelsen bliver gennemført tre gange om året, hvor en tredjedel medlemmer bliver spurgt hver gang. Næste gang bliver her i juli, og både bestyrelse og klubbens daglige leder opfordrer medlemmerne til at bruge de 10 minutter, det tager for at besvare spørgsmålene. Denne gang har 154 ud af 396 svaret – det er 39 procent.

– Det er et utroligt vigtigt værktøj for os. Det er her, medlemmerne bliver hørt, og de svar, der kommer, bliver taget meget alvorligt, så vi vil meget gerne have så høj en svarprocent som overhovedet muligt. Man kan sige, at det er en form for hjælp til selvhjælp, for der kommer kun til at ske noget, hvis man som medlem gør opmærksom på mulige forbedringer, siger Anders Schnack, der tiltrådte som daglige leder den 1. maj.

Han er dermed ikke selv blevet vurderet i denne omgang, og kan derfor roligt sende rosen omkring sekretariatet videre til de to øvrige medarbejdere, Helle og Tina. Sekretariatet går 1,3 op i karakter i forhold til sidste sommer og ligger nu på 9,0.

Også bestyrelsen får en pil op for sin indsats – både i form af rosende kommentarer, men også i tallene, hvor der er en stigning på 0,9 til 8,1. Der er dog også kritiske kommentarer, fx mener nogle medlemmer af klubber i klubben, at bestyrelsen har taget initiativer, som besværliggør det for klubber i klubben. Andre kommentarer handler dog om det modsatte – at klubber i klubben fylder for meget.

2015-09 banen 78Forbedringer – særligt omkring alkohol, rygning og adfærd
Informationsniveauet i klubben stiger også – 1,6 til 8,4, så alt i alt er det en fantastisk første måling i 2016.

Selve banen får ros for at være velplejet. Der er bemærkninger om rough og dræning, men generelt får banen og dermed greenkeeperne høje karakterer.

Der er dog også enkelte torne på busken. Altså områder, hvor Roskilde Golf Klub ligger lavere end landsgennemsnittet, og det er fx flow på banen, mulighed for at få spilletid og klubbens træningsfaciliteter.

Mange kommer også med kommentarer, og her er det alkohol, rygning og støjende adfærd, der først og fremmest bliver kommenteret.

Eksempler på kommentarer omkring alkohol, adfærd og rygning

  • ”Overvej muligheden at flytte “Rafle – spillerne – øldrikkerne” til et mere afsides sted. Det er rigtig ubehageligt, at man mødes med disse mennesker i halvt beruset tilstand. Dette klæder ikke Roskilde Golf Klubs image, som langt af vore fleste medspillere forsøger at værne om”
  • ”Der er fortsat et for stort alkoholforbrug i klubben blandt en mindre gruppe medlemmer, som desværre er meget dominerende – på en negativ måde. Det opleves, at disse medlemmer kører derfra i bil, uden tvivl i påvirket tilstand”
  • ”Ærgerligt, at vores dejlige klub stadig har dårligt ry pga en gruppe golfspilleres umådeholdne alkoholindtag samt klubber, som det er svært at blive optaget i”
  • ”Alkohol på/i rygeterrassen er et problem for klubbens image. Der er en golfklub – ikke et værtshus/bodega”
  • ”Jeg er meget utilfreds ryge/øl/raflemiljøet i glasverandaen. Det giver et dårligt indtryk af klubben – både for mig og gæster udefra. Det hører ikke hjemme i en golfklub”
  • ”Rygekulturen i Roskilde Golf Klubber totalt uacceptabel og ude af trit med tiden. Rygekupeen bør nedlægges (og evt. inddrages til udvidelse af restauranten)”

Andre kommentarer handler om, at det bør være nemmere at få tid, ikke mindst lørdag og søndag morgen/formiddag. Nogle nævner, at det er irriterende, at man skal bestille tid, mens andre synes, det er godt, at der nu er obligatorisk udskrivelse af scorekort, så banens tider udnyttes optimalt.

2016-05 Infomøde 01Dialog frem for diktat
Klubbens bestyrelse behandler hele spørgeskemaundersøgelsen på første møde efter sommerferien.

– Men det bliver ikke bare sådan, at vi fra bestyrelsen vil melde en konklusion ud. Vi har naturligvis vores egne holdninger og er også klar til at træffe beslutninger, men for mig er det vigtig, at beslutninger er funderet i klubben, så vi ikke bare kommer med diktater. Dialog er vigtig, så det handler om, at vi får snakket sammen – om det så er på gå-hjem møder eller anden form for dialog, det må vi finde ud af.

– I første omgang er alle meget velkomne til at ytre sig – det kan fx være på klubbens lukkede Facebook gruppe, ”Roskilde Golf Klub – fra medlem til medlem”, siger formanden.

Positive ord
Og skulle vi så ikke slutte af med nogle af de positive kommentarer:

  • ”Synes, klubben har løftet sig markant det sidste år, og samlingspunktet i klubben, restauranten, har medvirket. Tak. Men også en bestyrelse, som har lyttet og brugt medlemmernes input”
  • ”Tak og ros til bestyrelse og medarbejdere. I gør det supergodt!”
  • ”Ros til alle de frivillige, som gør klubben til et godt sted at være”
  • “Gode greenkeepere, god restaurant, god Proshop, godt sekretariat, og nu må vi så se, om den nye leder kan leve op til dette 🙂 – hvad mere kan man forlange”
  • “Skiftet af restauratør i klubben har hjulpet rigtig meget, stemningen er god nu og servicen i top. Dejlig mad og dejligt med blomster og pynt på bordene”

Bestyrelsesreferat: Klubben tager kontakt til dem, der ikke afbooker

Bestyrelsen har igen holdt møde – og referatet er nu lagt her på hjemmesiden. Nederst i denne nyhed kan du finde linket til bestyrelsesreferaterne.

2016-05 Touch computerEt af punkterne på mødet handlede om, at for mange bestiller tid på banen og ikke får afbooket. Når nogen ikke kommer, så kunne der have været plads på banen til nogen andre, så derfor har bestyrelsen besluttet, at der skal tages kontakt til dem, der gentagne gange ikke får afbooket – eller som måske bare går ud på banen uden at registrere tiden.

I GolfBox hedder det ”no show”, når man udebliver eller ikke registrerer sin tid og udskriver et scorekort. Og begge dele skal vi gøre, når vi går ud på banen. Scorekortet er nemlig samtidig beviset på, at man har adgang til banen – enten som medlem eller gæst.

Fakta er:

  • Der er 4-500 ”no shows” pr. måned
  • 53 medlemmer har mere end et ”no show”
  • 10 har mere end to ”no shows”
  • Topscoreren har 7 ”no shows”

I første omgang tager sekretariatet nu kontakt via mail til dem, der har flest ”no shows”, så det kan blive bedre i fremtiden. Målet er, at GolfBox fuldt ud afspejler hvem og hvor mange, der spiller på banen, så flest mulige oplever, at de kan få tider.

Nyt infoudvalg starter efter sommerferien
Et andet punkt på bestyrelsesmødet var dannelsen af et infoudvalg. Det er nemlig nu nedsat og klar til at starte efter sommerferien. Udvalget består af Jens Krøis fra bestyrelsen, daglig leder Anders Schnack, webmaster og formand for udvalget, Henrik Overgaard Pedersen, samt Dorte Quist og Hans Kristian Olesen.

Udvalget skal blandt andet arbejde med en kommunikationsplan, hjemmesiden og andre informationstiltag i klubben. Alle udvalg og klubber i klubben er blevet bedt om at finde en informationsansvarlig, som er kontaktperson til infoudvalget. Målet for informationsudvalget er bl.a., at alle medlemmer føler sig velinformerede om aktiviteter, nyheder, bestyrelsesbeslutninger i RoGK, mv. Også gæster skal føle sig velinformerede.

Se referatet fra bestyrelsesmødet 
Du kan finde alle referater fra bestyrelsesmøderne i menuen ”Om klubben – bestyrelsesmøder”.

Er der punkter, du vil kommentere eller har ideer til, så kan du enten tage kontakt til den ansvarlige i bestyrelsen eller i et udvalg – eller du kan tage det op i den lukkede Facebook gruppe, “Roskilde Golf Klub – fra medlem til medlem“. Er du ikke medlem af denne gruppe, kan du anmode om at blive medlem, når du går ind på siden.

Bliv prøvemedlem efter sommerferien

Nu er der mulighed for at melde sig til efterårets hold for prøvemedlemmer. Her bliver der mulighed for at lære golfspillet nærmere at kende i tre måneder for 995 kr.

Introduktionstilbuddet indeholder blandt andet:

  • En times ugentlig træning med en af vores protrænere
  • Lån golfudstyr af os
  • Gratis bolde på driving range
  • Frit spil på par 3 banen samt på vores træningsanlæg
  • Undervisning i regler og mulighed for at bestå golfkørekortet, så du senere kan spille på den store bane

Du får også hjælp af en mentor i form af en af klubbens rutinerede medlemmer, som følger dig på vej, og der vil også komme tilbud om specielle aktiviteter.

Her kan du læse mere og tilmelde dig. Du kan også se hele programmet.

Damedags afslutning i højt humør

Damedagen sluttede forårssæsonen i dejligt vejr med match og fællesspisning med ca. 60 deltagere.

Vi spillede både individuel stableford og holdturnering med et par krøller på halen, da det var tilladt at bruge et gratis kast pr. hul pr. spiller. Det gav nogle fantastiske scores og den bedste spiller på dagen blev Ellen Johnsrud med 56 point.

2016-06 Damedag dagens samlede vinderOpløbet var dog tæt, da fem damer havde samme score som Ellen, og matchledelsen havde besluttet, at det var spilleren med højeste handicap, der skulle løbe med præmien.

Holdturneringen bestod i holdets samlede stableford score, divideret med antallet af spillere på holdet. Dermed blev vinderholdet Lone Lindgård Madsen, Hanne Willumsen, Bente Nissen og Andrea Lima med en samlet score på 201 points og en holdscore på 50,25.

Der var også præmie for nærmest hullet på alle par 3 huller;

  • Hul 5 – Robyn Bohen – 140 cm
  • Hul 7 – Anne Planch Madsen 152 cm
  • Hul 13 – Irene Matthiesen – 507 cm
  • Hul 17 – Mette Madsen – 598 cm

Længste drive:

  • Hul 8 – Alice Wind
  • Hul 12 – Lene Rasmussen
  • Hul 15 – Andrea Lima
Det tidligere og nuværende formand for Damedagen, Andrea Lima og Lene Rasmussen.
Det tidligere og nuværende formand for Damedagen, Andrea Lima og Lene Rasmussen.

Vinderne af forårets matcher er:

A-rækken:

  1. Anne-Marie Vinther Larsen
  2. Lene Rasmussen
  3. Robyn Bohen

B-rækken:

  1. Bente Nissen
  2. Hannah Berg
  3. Birte Helbæk

C-rækken:

  1. Anne Vinther
  2. Anette Jerlo
  3. Ebba Westergaard

Damedagen er glade for den store tilslutning og siger tak til alle damer for en god forårssæson, til Restaurant Kontoret for dejlig mad og god service, til sekretariatet for hjælp og til vores sponsor Brian Harder.

Lene Rasmussen og Damedagsudvalget

 

Resultatsiderne er klar for Dame- og Herredag efteråret 2016

Både Damedagen og Herredagen har nu indtastet efterårets matcher i GolfBox – og også her på hjemmesiden er der nu gjort klar til, at alle kan følge resultaterne igennem sæsonen.

De mange resultater kan gøre, at der er lidt ventetid fra du klikker på en bestemt dato til resultatet viser sig. For at minimere denne ventetid er resultaterne fra forår og efterår nu delt op i to separate sider både for Dame- og Herredag.

Først efterårs spilledato for damerne er tirsdag den 5. juli, mens herrerne starter dagen efter.

Her kan du finde informationer og resultater:

Klar til efterårets spil hos Herredagen

Nu er alle efterårets onsdagsturneringer for Herredagen lagt ind i GolfBox. Det betyder, at alle nu kan gå ind og melde sig til.

Husk, at du hver eneste gang både skal tilmelde dig den enkelte onsdag og at du også skal bestille tid. På dagen skal du så udskrive et scorekort.

Du må godt tilmelde dig alle Herredage allerede nu – bare du så husker at melde afbud de dage, hvor du alligevel ikke kommer.

Tilretninger for spillere, der er lige på grænserne
Bemærk, at der i forbindelse med forårsstillingen er kommet nogle korrektioner. Det skyldes, at nogle spillere undervejs i sæsonen er gået enten op eller ned i handicap.

Tilretningerne foregår efter følgende principper:

  • Hvis en spiller har spillet i flere rækker, tælles han i den hvor han har spillet flest runder
  • Hvis han har spillet lige mange runder i forskellige rækker, regnes han i den bedste af de to
  • Optjente points overføres fra den række han ikke er regnet med i
  • Overførte points nulstilles i den række de er overført fra

Find forårets resultater i elite-, herre A og herre B rækkerne på Herredagens resultatside.

Eclectic kan også indeholde enkelte spillere, som mangler at få registreret enkelte af deres bedste huller i den rigtige række. Det vil blive gjort manuelt, når sæsonen slutter.

Fuldt hus til herreafslutning

Herredagen har holdt afslutning med en omgang greensome, alle deltagere var sat sammen i to-mands hold, som spillede stableford. Greensome går ud på, at begge spillere slår ud fra teestedet, og så vælger parret derfra, hvilken bold de spiller videre med, hvorefter de skiftes til at slå.

Efter matchen samlede de 78 spillere sig i klubhuset, hvor Restaurant Kontoret diskede op med for- og hovedret. Bjørn Pedersen og Ole K. Sørensen, der styrer Herredagen hele året, uddelte præmier i stor stil.

Der var præmier til de tre bedste i de to rækker i greensomematchen, men derudover var der også præmier til vinderne fra alle Herredagene foråret igennem samt til tættest på flaget konkurrencerne. Der var derfor rigtig mange spillere, der gik hjem med gavekort, vin eller bolde.

Her kan du se Herredagens side med information – samt hvem der er sponsor for denne store “klub i klubben”.

Her kan du se Herredagens side med forårets resultater.

Midsommermatch – husk separat tilmelding til spisning

Der er nu 85 deltagere til midsommermatchen i weekenden, en væsentlig stigning i forhold til sidste år.

Der er imidlertid en enkelt ting, som deltagerne skal være opmærksomme på. Tilmelding til den store festmenu lørdag aften foregår nemlig ikke via GolfBox, men derimod direkte til Restaurant Kontoret.

Læs mere om arrangementet her.

Første afdeling af ”Par 3 match ” blev afviklet i fint golf vejr

2016-06 Par 3 matchTil denne første afdeling i par 3 matcherne var der ”KUN” 11 deltagere, hvilket må siges at være lidt skuffende, når man tænker på hvor mange medlemmer, der er i denne gruppe.

Flere af deltagerne udtrykte også, at de gerne så flere deltagere, der deltog i spillet og ikke mindst i det efterfølgende sociale samvær.

Så hermed en opfordring til alle par 3 medlemmer om at melde sig til matcherne.

Matchen blev afviklet som stableford match og der blev lavet fine scores, mens man spillede og samtidig nød vejret og hinandens selskab

Damerækken blev vundet af Annette Kjærsgaard og herrerækken af Claus Meisner Pedersen.

Desuden var der præmier til ”Runner up” i begge rækker samt flere klappe præmier.

Udover præmien i dagens match så vil der over de fire matcher (Her kan du se datoerne) også være en gennemgående præmie, hvor de tre bedste resultater vil være tællende

Efterfølgende blev der appelleret til, at flere meldte sig som frivillige, således at der kan etableres et Par 3 udvalg og dermed en klub i klubben, som så kan påtage sig opgaven med at arrangere matcher og andre sociale aktiviteter for Par 3 medlemmerne.

Hans Kristian Olesen