Igen stor succes med kaninmatch afslutning

På forhånd var Roskilde Golf Klubs begynderudvalg lidt nervøse for, om der nu kom deltagere nok til årets store kaninmatchafslutning, men det viste sig at være ubegrundet, for over 100 meldte sig til og fik en fantastisk aften på Store Skjold banen (9 hullers spil) og efterfølgende grill-spisning i klubhuset bagefter.

Som traditionen byder blev titlen som årets kanin udnævnt – denne gang til Elsa Birgisson-Voss (nu kan du godt åbne øjnene Elsa…). Der var i den forbindelse også rosende omtale og præmie til Jonas Buur Kristensen.

På selve dagen var der en holdkonkurrence i spillet mexican scramble med følgende vindere:

  1. Per Henrik Andreasen, Kristian Sund, Glenn Gissel Reinicke og Jørgen Andersen
  2. Agnese Sund, Malene Bhavani Nielsen, Jonas Buur Kristensen og Lars Veggerby
  3. Niels Hvas Olsen, Henrik Sørensen, Anne Wichmann og Gitte Højmark

Desuden var der en ekstra præmie (Ølboner) til 2. sidstepladsen. Den gik til Marius Vedel Hvas Olsen, Liselotte Marstrand, Morten Lundberg og Lis Hjort.

Herunder kan du se fotos fra afslutningsmiddagen, der primært foregik på terrassen.

Kaninmatcherne fortsætter stadig om mandagen til og med den 23. september – på Skjoldungen. Disse matcher er for spillere med over 36 i handicap. Bemærk, at spilletidspunktet er kl. 17 i stedet for normalt 17.30 – for at sikre, at alle når at spille færdig, inden mørket falder på.

Læs mere: