Semifinalen blev endestation for to regionshold i 2024

Roskilde Golf Klubs to regionshold, SA6 med Karsten Jensen som holdkaptajn og VB1 med undertegnede som holdkaptajn, blev desværre endestation for vores deltagelse i regionsgolf i 2024.

Vi spillede to meget gode og tætte semifinaler, SA mod København på CGC’s bane, hvor vi tabte 6,5 – 4,5 og VB mod Hedeland på Dragsholm, hvor vi tabte 7-4.

Derudover havde vi vores VC hold med Birte Helbæk som holdkaptajn, som tabte kvartfinalen til Værløse på Ishøjs bane.

Vores øvrige placeringer i puljerne blev:

  • To anden pladser ved B5 med Kim Birk som holdkaptajn og SVC7 med Arne Bay som holdkaptajn
  • To tredjepladser ved A6 med Kurt Hjortsø Kristensen og D5 med Mogens Ellebæk som holdkaptajn

Sidst fik vi fem fjerdepladser ved D4 med Aase Sørensen som holdkaptajn, SB3 med Solveig Kaas som holdkaptajn, SB5 med Peter Nissen som holdkaptajn, SVD2 med Gitte Teilgaard som holdkaptajn smart SVD6 med Mogens Meisner som holdkaptajn.

Så her efterfølgende kan vi konstatere, at det ikke blev den helt store gevinst med den kæmpe omrokering/fri tilmelding, som vi foretog i starten af året.

Men regionsgolf er ikke kun om at vinde, en stor del af regionsgolf er det sociale samvær, der følger med til alle de forskellige kampe, og det har været helt i top og rigtigt hyggeligt.

Holdkaptajnerne holder evalueringsmøde den 17. oktober 2024 hvor vi skal drøfte året der gik og året der kommer.

Tak til alle holdledere og spillere for en god sæson 🙂

Erik Christiansen
Koordinator for regionsgolf i Roskilde

På billedet ses Eriks eget hold efter nederlaget i semifinalen til Hedeland på Dragsholms bane.  Fra venstre: Esben Carstensen, Anette Gottlieb, Erik Christiansen, Lene Vindeløv, Henrik Overgaard Pedersen og Erik Vindeløv.

Læs mere: