Lyserøde deltagere tog bilfuld præmier med hjem til Roskilde

2016-09-pink-cup-landsfinale-1Fredag den 16. september deltog Celine Donstrup og Pia Brinch i Landsfinalen i Pink Cup i Barløseborg Golf Klub ved Assens efter at have vundet turneringen i Roskilde.

Solen skinnede. Der var pyntet flot op med balloner og flag, og lyserøde bluser blev udleveret til samtlige spillere.

Pia spillede rigtig godt og lavede 42 points og hun vandt hermed B-rækken. Celine spillede også godt. Hun lavede 33 points og var kun 3 points fra førstepladsen i A-rækken. Hun havde også det længste drive.

Som hold blev pigerne nr. 4 ud af godt 40 hold. Så flot.

Endvidere skulle de dyste mod den professionelle danske golfspiller, Daisy Nielsen, på hul 16. Det er et par 3 hul, hvor green er en ø med vand rundt om. Her røg Daisys bold i vandet, mens Pia og Celines bold landede på green. Det udløste et fint armbånd til pigerne.

Så bilen var proppet med gevinster, da de drog mod Roskilde igen sidst på dagen. Super flot arrangement af Pink Cup.

2016-09-pink-cup-landsfinale-2