Nyt i 2016: Klubmesterskaber kan også være for dig

2015-09 spil voksne 13Klubmesterskaberne i september får i år en helt ny betydning. Det er stadig her, klubbens bedste spillere bliver kåret, men det bliver også et mesterskab for hele klubben. Der er sket et par mindre justeringer i rækkerne og antal deltagere i forhold til, hvad matchudvalget meldte ud før sommerferien, men herunder kan du se, det der kommer til at gælde.

Matchudvalget har nemlig besluttet at give langt flere spillere adgang til mesterskaberne. Som noget helt nyt bliver der lavet et stableford mesterskab, hvor i alt 60 spillere kan deltage. Det er et ekstra mesterskab, fordi der stadig bliver afviklet de normale slagspilsmesterskaber for herrer og damer fra juniorer helt op til veteraner.

– Vi vil meget gerne have, at mesterskaberne bliver en begivenhed for hele klubben, så derfor sørger vi i år for at skaffe plads til, at langt flere kan deltage. Og for at gøre finaledagen søndag den 25. september ekstra attraktiv, så kommer al præmieoverrækkelse også til at ske denne dag. Det skal være en festdag, fortæller Niels Yde fra matchudvalget.

Her kan du se siden med klubmesterskaberne – data omkring antal deltagere og resultater bliver automatisk overført til denne side.

Der er tilmelding via GolfBox – her kommer et overblik:

Lørdag den 17. september:

  • Slagspilsmesterskaber i alle rækker fra juniorer til veteraner – indledende kampe i alle rækker (dog undtagen junior drenge og piger, der spiller færdig denne dag)
  • Singlestableford mesterskab i én række med 60 deltagere, blandet dame og herrer – indledende runde

Søndag den 18. september:

  • Finaledag i slagspilsmesterskaberne
  • Finaledag i singlestableford turneringen – de 16 bedste spiller

Alle mesterskaber i slagspil og stableford tæller som kvalifikation til hulspilsmesterskaberne weekenden efter.

Lørdag den 24. september:

  • Hulspilsmesterskab, indledende kampe for de kvalificerede spillere, inklusiv semifinaler for de fire deltagere i stablefordrækken

Søndag den 25. september:

  • Finaledag i alle rækker inklusiv stableford rækken (herre- og damerækken spiller dog også semifinaler denne dag)
  • Præmieoverrækkelse for alle – også mestrene fra weekenden før

Og så til den mere detaljerede plan:

17. – 18. september

Slagspilsmesterskaber

  • Herrer 54 huller (36 + 18). Cut efter 36 huller (16 bedste spiller søndag)
  • Damer 36 huller (18 + 18)
  • Senior herrer 36 huller (18 + 18)
  • Senior damer 36 huller (18 + 18)
  • Veteran herrer 36 huller (18 + 18)
  • Veteran damer 36 huller (18 + 18)
  • Junior drenge 36 huller (36 + 0)
  • Junior piger 36 huller (36 + 0)

(Herrer og damer spiller ud som de sidste om søndagen)

Der skal være mindst fire deltagere i en række for at mesterskaberne afvikles.

Man kan stille op i flere rækker (eks.: herrer + junior drenge)

2. runde om lørdagen starter ca. kl. 13.

 

Single stableford championship (mixed)

  • Afvikles i en række (max. 60 spillere)
  • Afvikles over 36 huller (18 + 18) med cut efter 18 huller (de 16 bedste spiller om søndagen).

Alle mesterskaber i slagspil og stableford tæller som kvalifikation til hulpilsmesterskaberne.

24. – 25. september

Hulspilsmesterskaber

  • Herrer 16 deltagere (8-dels og kvartfinaler lørdag, semi- og finale søndag)
  • Damer 16 deltagere (8-dels og kvartfinaler lørdag, semi- og finale søndag)
  • Senior herrer 4 deltagere (semifinaler lørdag, finale søndag)
  • Senior damer 4 deltagere (semifinaler lørdag, finale søndag)
  • Veteran herrer 4 deltagere (semifinaler lørdag, finale søndag)
  • Veteran damer 4 deltagere (semifinaler lørdag, finale søndag)
  • Stableford 4 deltagere (semifinaler lørdag, finale søndag)

Der er præmieoverrækkelse for både slagspil og hulspil efter finalerne i hulspil søndag den 25. september.