Til denne første afdeling i par 3 matcherne var der ”KUN” 11 deltagere, hvilket må siges at være lidt skuffende, når man tænker på hvor mange medlemmer, der er i denne gruppe.
Flere af deltagerne udtrykte også, at de gerne så flere deltagere, der deltog i spillet og ikke mindst i det efterfølgende sociale samvær.
Så hermed en opfordring til alle par 3 medlemmer om at melde sig til matcherne.
Matchen blev afviklet som stableford match og der blev lavet fine scores, mens man spillede og samtidig nød vejret og hinandens selskab
Damerækken blev vundet af Annette Kjærsgaard og herrerækken af Claus Meisner Pedersen.
Desuden var der præmier til ”Runner up” i begge rækker samt flere klappe præmier.
Udover præmien i dagens match så vil der over de fire matcher (Her kan du se datoerne) også være en gennemgående præmie, hvor de tre bedste resultater vil være tællende
Efterfølgende blev der appelleret til, at flere meldte sig som frivillige, således at der kan etableres et Par 3 udvalg og dermed en klub i klubben, som så kan påtage sig opgaven med at arrangere matcher og andre sociale aktiviteter for Par 3 medlemmerne.
Hans Kristian Olesen