Deltag i andematchen søn 27/10 – plads til mange på begge baner

Find en god ven og gør dig klar til en 18-hullers match, som bliver afviklet både på Store Skjold og Skjoldungebanerne søndag den 27. oktober 2024.

Det er årets andematch, det handler om – og udover fine præmier er der også mad og drikke i klubhuset efter spillet (frikadeller og kartoffelsalat på en lille øl eller vand).

Der er plads til 140 deltagere på Store Skjold og 40 på Skjoldungen.

Starttid er kl. 9 på Store Skjold og kl. 10 på Skjoldungen. Begge steder spiller man 18 huller og turneringsformen er greensome. Det betyder, at begge spillere slår ud fra hvert hul, og parret vælger så en af boldene at spille videre med. Herfra skiftes spillerne til at slå. I spiller stableford, og spillehandicappet udregnes som et gennemsnit af begge spilleres handicap.

Der er tilmelding i GolfBox – og det er både muligt at tilmelde sig som par og som enkeltperson. Hvis du melder dig alene, så sammensætter matchledelsen holdene.

Prisen er 175 kr. pr. deltager – 350 kr. pr hold.

Husk, at Danmark skifter til vintertid netop denne dag.

Sidste tilmelding er tirsdag den 24. oktober 2024 kl. 23:59.

På billedet er det Søren Dongsgaard og Stephen Patrick Mullins fra en tidligere andematch.

Læs mere: