Par 3 matcher – udgår 2022

2015 TorsdagsklubbenMatchlederen fører sig fremPar 3 aktiviteterne udgår fra 2022, da par 3 banen bliver nedlagt og erstattet af en større og bedre 9-hullers bane, hvor det også bliver muligt at spille sig ned i handicap. Banen bliver “rated” af Dansk Golf Union – det er par 3 banen ikke.  Der bliver derfor lavet en hel ny struktur for 9-hullers banen – og de nuværende par 3 bane aktiviteter skal derfor erstattes af nye aktiviteter.

Nedenstående oplysninger gælder derfor ikke fra 2022.

Hveranden tirsdag og udvalgte lørdage eller søndage i løbet af sæsonen arrangerer Par 3 aktivitetsudvalget matcher på par 3 banen.

Matcherne er åbne for par 3 medlemmer, flexmedlemmer og prøvemedlemmer. Fuldtidsmedlemmer med et DGU handicap højere end 36 er også velkomne.

Få et par 3 handicap om tirsdagen

For at have mulighed for at vinde præmie i weekendmatch skal du mindst én gang have deltaget i en tirsdags-aftenmatch, så du har fået tildelt et par 3 handicap.

Læs mere under fanen “Handicapregler”.

Matchledelse

Til hver match er der af par 3 aktivitetsudvalget udpeget en matchledelse, som forestår afviklingen af matchen. Matchledelsen afgør suverænt alle spørgsmål og tvister i forbindelse med matchen.

 

Hveranden tirsdag sommeren igennem arrangerer Par 3 aktivitetsudvalget aftenmatcher par 3 banen.

Fakta om par 3 tirsdagsmatcherne:

  • For hvem: Matcherne er åbne for par 3 medlemmer, flexmedlemmer og prøvemedlemmer. Fuldtidsmedlemmer med et DGU handicap højere end 36 er også velkomne
  • Tid: Inden kl. 17.15 skal du aflevere et udfyldt scorekort. Du finder scorekortene ved skranken ind til sekretariatet – matchen starter kl. 17.30
  • Pris: 20 kr. (betal kontant eller på Mobile Pay)
  • Tilmelding: Du kan komme og være med uden tilmelding på forhånd

Datoerne i 2021:

  • 4. maj
  • 18. maj
  • 1. juni
  • 15. juni
  • 29. juni
  • 13. juli
  • 27. juli
  • 10. august
  • 24. august
  • 7. september

Deltagergebyret på 20 kr. bliver brugt til præmier til dagens bedste dame og bedste herre. Evt. overskud går videre til præmiepuljen, når der holdes weekendmatcher.

2015 TorsdagsklubbenTre bolde på stribe

Tre weekenddage i 2021 er der par tre weekendmatcher:

  • Lørdag den 26. juni
  • Lørdag den 31. juli
  • Lørdag den 11. september

Prisen bliver sat fra gang til gang, afhængig af hvad der er inkluderet i forhold til spisning, præmier og lignende. Du kan betale kontant med lige penge eller med Mobile Pay.

Afhentning af scorekort er senest kl. 9.45 – og der er fælles gunstart for alle kl. 10. Der er maksimalt plads til 36 deltagere.

For at være præmieberettiget til enkeltmatcherne skal spilleren have deltaget i mindst én tirsdagsmatch inden deltagelse i en weekendmatch, således at spilleren har fået tildelt et ”par 3 handicap”.

Der er tilmelding via fanen “Tilmelding til weekendmatcher”.

Vi har et særligt handicapsystem, der er tilpasset par 3 banen. Dit handicap skal du bruge, hver gang du spiller med i en af vores matcher både om tirsdagen og i weekenden.

Første gang, du spiller, danner grundlag for dit golfhandicap, som du så spiller videre med de næste gange, du spiller. Du kan blive reguleret ned i handicap – ikke op.

Herunder kan du se nogle eksempler på, hvordan vi regner dit handicap ud.

Første gang, du spiller:

Par 3 banens par er 29 – det vil sige, at idealscoren på banen er 29 slag. Hvis du så første gang bruger 60 slag, så vil dit handicap blive 60-29 = 31.

31 er derfor dit pointantal på dagen – og dit første handicap.

Anden gang, du spiller:

Næste gang bruger du måske 49 slag. Og da du sidste gang fik et nyt handicap på 31, så ser regnestykket denne gang således ud: 49-31 = 18.

18 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes på denne måde: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-18 = 11. Det tal trækker vi så fra dit gamle handicap, altså 31-11 = 20.

Dit nye handicap er 20.

2016-05 Tre generationer 09Tredje gang, du spiller:

Tredje gang bruger du måske 39 slag. Sidste gang fik du et nyt handicap på 20, så ser regnestykket denne gang således ud: 39-20 = 19.

19 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes lige som anden gang: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-19 = 10. Det tal trækker vi så fra dit gamle handicap, altså 20-10 = 10.

Dit nye handicap er 10.

Fjerde gang, du spiller

Fjerde gang bruger du måske 45 slag. Sidste gang fik du et nyt handicap på 10, så ser regnestykket denne gang således ud: 45-10 = 35.

35 er derfor dit pointantal på dagen.

Dit nye handicap udregnes lige som de forrige to gange: Først tager vi forskellen på banens par og dit resultat på dagen, altså 29-35. Det giver et resultat under 0, og der bliver derfor ikke trukket noget fra  dit gamle handicap på 10.

Dit handicap er altså fortsat 10.

 

Nedenstående er invitationen til afslutningsmatchen i 2021. Det blev den sidste match på par 3 banen, inden banen bliver lukket og erstattet af en ny 9-huls bane.

 

 

Invitation til par 3 afslutningsmatch

lørdag den 11. september 2021 kl. 9.45

 

Der er mødetid senest kl. 9.45, hvor der udleveres scorekort fra det lille mødelokale med dør ud til hul 1 på par 3 banen.

Herefter gives en kort information om matchen, og alle deltager går til de anviste huller, så vi er klar til start kl. 10..

Afslutningsmatchen afholdes efter samme regler som tirsdagsmatcherne.

Efter matchen er der præmieuddeling og spisning i klubhuset.

Matchfee er 100 kr. kontant eller mobilepay (40 34 71 97) og betales på dagen.

Beløbet anvendes til præmier samt 2 stk. smørebrød + kaffe og kage, drikkevarer for egen regning.

Sidste frist for tilmelding er torsdag d. 9. september kl. 24.00.

Evt. afbud efter dette tidspunkt gives på e-mail til: eller sms til 40 34 71 97.

Par 3 aktivitetsudvalget, 2021

 

Her kommer tilmelding til næste par 3 match, når den er klar.

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

 

 

Her kan du se de tilmeldte til næste par 3 weekendmatch. Hvis du ikke kan se din tilmelding, umiddelbart efter du har tilmeldte dig, så gå ind på siden igen eller tryk F5 (Opdatér) på dit tastatur:

 

Udvalget er ikke længere aktivt, da par 3 aktiviteterne er stoppet med udgangen af sommersæsonen 2021.

Kontakt derfor sekretariatet.