2022 generalforsamling

Generalforsamlingen 2022 er torsdag den 31. marts kl. 19 i klubhuset.

Bemærk, at der er tilmelding på forhånd – se fanen tilmelding.

Her er indkaldelsen til generalforsamlingen.

Flemming B. Nielsen stiller op til bestyrelsen – her kan du læse om Flemming.

Herunder kan du tilmelde dig generalforsamlingen i Roskilde Golf Klub torsdag den 31. marts kl. 19 i Roskilde Golf Klubs klubhus på Margrethehåbsvej 116, 4000 Roskilde.

Fristen for tilmelding er 24. marts. Der er lavet tilmelding og tilmeldingsfrist for at være sikker på, at der er plads til alle i klubhuset. Hvis der melder sig rigtig mange, så kan vi nå at finde et alternativt sted at være.

Bemærk, at hvis du har et 2- eller 3-cifret medlemsnummer, så skal du sætte et eller to nuller foran, så der kommer til at stå fire cifre:

Ja, jeg vil gerne deltage i generalforsamlingen 31. marts 2022 kl. 19:

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Her kan du se antallet af tilmeldte til generalforsamlingen 31. marts 2022, efterhånden som de melder sig. Kan du ikke se din egen tilmelding, lige efter du har tilmeldt dig, gå ind på siden igen eller tryk F5 på dit tastatur.

Navn
Anders Teilgaard
Anette Spottag
Anette Vest
Anne Planch
Anne Sofie Siebuhr
Annette Carlsson
Annette Jarlskov
Annette lundgreen
Bent Henning Hansen
Bent Søndergaard Sørensen
Bente Møller
Bente Mørch
Berit Kristensen
Betty Bjørup
Birgit Haugaard
Birgitte Høyer
Birgitte Skov
Birte Helbæk
Birthe Grøndal
Celine Donstrup
Claus Andersson
Claus Møller
Dorthe larsen
Ellen Jakobsen
Ellen Johnsruf
Ellen Skarskolm
else juul
Emil Lindvig Nielsen
Erik Lyby
Erik Vindeløv
Erling Høyer
Ferass Hamade
Flemming B. Nielsen
Flemming Sommer
flemming tage hansen
Frank B. Gravesen
Frank Bjørup
Ghita Aagaard
Ghita Aagaard
Hans Kristian Olesen
Hans Møllegaard
Hans Møllegaard 38-289
Helle Reisbøl
Henning Doktor
Henning Nordstrøm
Henrik Haahr Larsen
Henrik Jakobsen
Henrik Overgaard Pedersen
Inge Fomsgaard
Ingrid Winther Nielsen
Irene sommer
Jan Eriksen
Jan Hoffmeyer
Jannie Brandt
Jens Erik Larsen
Jens Krøis
Jensen Jens Ole
Jesper Schrøder
John Rasmussen
John Reynolds
Jørgen Larsen
Jørgen lundgreen
Jørgen Møller
Kai Søby
Kaj Møller
Karin Elmquist
Kenneth Daugaard
Kim Møller Behrend
Kim Morton
Kirsten Ø Nielsen
Klavs Koefoed
Knud Rasmussen
Kurt Christensen
Laila Webler
Lars Gotfredsen
Lars Søndergaard
Lars T Larsen
Lauge Brandt
Lene Luplau Gliese
Lene Vindeløv
Lis Reisby
Lisbeth Møller
Lise aaberg
Lola Bahl
Lotte Mortensen
Louise Haahr Larsen
Marianne Hoffmeyer
Marianne Lund Larsen
Merete Koefoed
Mette Jessen
Michael Anker Andersen
Michael Rasmussen
Morten Sørensen
Ole Clemmensen
Ole Dahl
Ole Drachmann
Ole Møller
Ole Rye Jensen
Ole Steen Olsen
Per Aaberg
Per Holte Larsen
Per Kargaard
Pernille Farver
Peter kallesøe
Pia Andersson
Poul Erik Pyndt
Poul Kortegaard
Poul Nielsen
Rune Tarnø
Søren Frøsig Rasmussen
Søren Handler
stig nelkop
Susanne Ljørring
Svend aage Helbæk
Svend Erik Skarsholm
Thomas Okkels
Torben Bach
Torben Madsen
Torben Sørensen
Torben Svendsen
Tove Fugevig
Tove Hjortkjær
Trine Møller
Ulla Ayotte
Ulla Djursner Dal
Ulla Sønderskov
Ulrik Wesselhoff
Uve Jessen
Vibeke Jørgensen
Viggo Clausen
Vita Larsen

 

Her kan du se det officielle referat fra generalforsamling 2022.

Herunder kan du se det journalistiske referat:

Generalforsamling med vejr, ære, overskud og ild i sjælen

Der var klapsalver, godt regnskab, to genvalg og et nyvalg, udnævnelse af to nye æresmedlemmer en ildsjæl samt ca. 100 fremmødte medlemmer, da Roskilde Golf Klub holdt generalforsamling torsdag den 31. marts 2022.

Generalforsamlingen blev præget af, at klubben lige nu er i gang med flere store projekter, som medlemmerne tydeligvis bakker op om. Det gælder først og fremmest etableringen af den nye 9-huls bane, Skjoldungen, som bliver åbnet senere i år – men også den ombygning af klubhuset, som forhåbentlig går i gang til efteråret.

”Vi mangler endnu at se resultatet af licitationen. Som alle ved, stiger priserne i øjeblikket, men vi håber, det ikke får afgørende indflydelse på byggeriet,” sagde formand Kim Møller Behrend i sin mundtlige formandsberetning.

Her kom han også ind på vejret. Det handlede ikke så meget om det pludselige snevejr, der onsdag kom ind over Roskilde og forvandlede en ny-åben sommerbane til en lukket bane, men mere generelt om vejret i Danmark, da det var et emne på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde, som Kim netop har været til.

 

Skal håndtere både vådt og tørt

”På DGU-mødet deltog meteorolog Jesper Teilgaard og han fortalte om klimaforandringer, noget der i høj grad også påvirker golfklubberne. Konklusionen er, at vi skal arbejde ud fra, at det bliver mere vådt, der hvor det er vådt i forvejen, og mere tørt, der hvor det er tørt i forvejen. Det stiller store krav til, hvordan vi håndterer vores område – ikke mindst, når der samtidig er et ønske om, at vi spiller golf hele året. Derfor skal vi arbejde videre med både dræning og vanding, og det ved jeg, at vores greenkeeperstab også har fokus på,” fortalte Kim Møller Behrend.

De enkelte bestyrelsesmedlemmer fortalte herefter lidt om deres ansvarsområder i bestyrelsen – som kontaktpersoner for klubbens mange udvalg – dog undtaget Jan B. Kristiansen, der var syg:

  • Jens Krøis fortalte om det sportslige område – ikke mindst udtagelsen af juniorspilleren Mads Viemose Larsen til landsholdet og hans bedrift med at snuppe klubmesterskabet i både hulspil, slagspil og juniorrækken. Hos damerne gjorde Anne Sofies Siebuhr også rent bord – dog kun i to rækker, da hun er forbi juniorstadiet… Jens har i 2021 også været kontaktperson for rehab-golf og for aktivitetsudvalget, hvis fornemmeste opgave er at arrangere årets midsommermatch, der i 2022 bliver til pinsematch 4.-5. juni. Her er målet i år ikke alene mange deltagere til selve matchen men også at genoplive tidligere tiders succesfulde fester. Det kommer der mere om i løbet af foråret
  • Stig Nelkop fortalte om sponsorarbejdet, der på den ene side er meget stabilt, men på den anden side har haft et lidt pauvert år, fordi den nystartede erhvervsklub på grund af corona ikke havde mulighed for at mødes i 2021. Det bliver der taget revanche for i 2022. Stig takkede klubbens mange trofaste sponsorer og nævnte, at der faktisk lige nu er flere sponsorater ledige på 22 flotte skraldespande, der snart bliver placeret overalt på banen
  • Mette Jessen berettede om det meget aktive natur- og miljøudvalg, som fortsat har mange jern i ilden og som samtidig sørger for, at Roskilde Golf Klub har et rigtig godt forhold til myndighederne. Hun nævnte også 2021-nyskabelsen ”Vi cykler til golf”, som udvalget overvejer at køre igen i 2022. Mette glædede sig på baneudvalgets vegne også over den nye bane, Skjoldungen, som snart er klar og hun fortalte om den kommende dræning af drivingrange, sikkerhedsforbedringerne på hul 10 og 11 og arbejdet med at sikre mere ensartethed mellem for-9 og bag-9 på 18-hullers banen (Store Skjold)
  • Claus Hede Barrett er bestyrelsens kontaktperson til informationsudvalget, som i øjeblikket har gang i udarbejdelsen af et jubilæumsmagasin til klubbens 50-års jubilæum. Han har også med ungdomsudvalget at gøre og håber, at klubben fortsat kan tiltrække børn til golf. Selv har han forhåbentlig et par stykker på vej. Et udfordrende område er det meget vigtige matchudvalg, som styrer klubbens forskellige matcher, klubmesterskaberne og når divisionsholdene spiller på hjemmebane. Dette udvalg har brug for nogle ekstra medlemmer, der har lyst til at være med til at få disse arrangementer til at køre. Henvend jer endelig til Claus, til udvalgets formand Klaus Bønløkke eller til sekretariatet. Endelig fortalte Claus om projekt simulatorgolf. Der mangler de sidste tilladelser, men håbet er, at der til efteråret bliver sat et hus med golfsimulator op
  • Annette Carlsson er kontaktperson til de udvalg, der inviterer nye medlemmer ind i klubben, der hjælper dem med at komme godt i gang og som senere integrerer dem på banen og i klubben, nemlig udvalg for prøvemedlemmer, det nye udvalg for let øvede (Løverne) og kaninudvalget. Annette har været meget involveret i, hvordan klubben kommer til at organisere sine aktiviteter, når 9-huls banen kommer. Hun sagde, at mange har taget forandringer til sig, men at der også var bekymringer hos nogen, men hun sluttede med: ”Den nye bane kommer til at give nogle nye og gode muligheder – så det skal nok gå alt sammen”

Regnskabsmæssigt endte 2021 med et overskud på 292.000 kr. – 10.000 kr. mere end budgetteret. Som afgående kasserer fortalte Stig Nelkop både om regnskab og budget og han konstaterede:

”Der har både været områder, hvor vi har brugt flere og færre penge, men grundlæggende er det et godt regnskab og en sund klub.”

 

Ekstra 2023-jubilæums-kontingent

Kontingenterne for 2023 blev også fastlagt. Der kommer en lille stigning på ca. to procent (dog uændret for juniorer og mikro), så satserne bliver:

  • Seniorer = 7550 kr.
  • Senior flex = 4080 kr.
  • Ungsenior = 3825 kr.
  • Junior = 1630 kr.
  • Mikro = 535 kr.
  • Greenfee flex = 2040 kr.
  • Par 3 (på vej til udfasning) = 3300 kr.

Hertil kommer et særligt ekstrakontingent på 100 kr. alene for 2023 til brug for aktiviteter i klubbens 50-års jubilæumsår. Disse 100 kr. bliver ikke opkrævet for mikroer og juniorer.

 

Holder fast i udmeldelses-procedure

Tutter Blume spurgte på generalforsamlingen, hvorfor klubben holder fast i, at medlemmer skal melde sig ud inden den 30. november:

”Hvis vi har medlemmer, der gerne vil skifte midt på året, hvorfor tvinger vi dem så til at blive,” spurgte hun?
Jens Krøis svarede: ”Den store styrke ved vores budget er, at vi ved årsskiftet præcist ved, hvad vi kan regne med i kontingentindtægter og det er jo det, vi baserer vores udgifter på. Derfor vil vi gerne holde fast i, at udmeldelser kun kan ske en gang om året – senest 30. november. Men vi er også klar til at vise kulance, fx på grund af skader.”

 

Til sidst var der valg til bestyrelsen. Mette Jessen og Claus Hede Barrett blev genvalg – og Flemming B. Nielsen trådte ind i bestyrelsen som erstatning for Stig Nelkop.

Et medlem meldte sig til at være suppleant til bestyrelsen, nemlig Torben Bach.

På generalforsamlingen blev der også udnævnt to nye æresmedlemmer, Hans Møllegaard og Jan Eriksen. Dermed kommer Roskilde Golf Klub op på i alt fire æresmedlemmer i klubbens 49-årige historie.

Endnu en pris blev uddelt, nemlig årets ildsjæl, som i 2022 gik til Anne Sofie Siebuhr for sit arbejde med klubbens mikroer.

Læs mere:

Herunder kan du se flere billeder fra generalforsamlingen: