Proshoppen åbner efter vinterpausen


Begivenhedsdetaljer


Træning og proshop

Her på siden kan du læse om træningstilbuddet i Roskilde Golf Klub + se hvad du kan få i proshoppen.

Trænerteamet tilbyder træning i hold og individuelt. Det er også trænerne, der står i spidsen for junior-, elite– begynder- og andre træninger, der bliver tilbudt via klubben.

I shoppen kan du købe alt til dit golfspil, både udstyr, bolde og tøj.

Du kan følge Hansen Golf på Facebook.

Du kan også følge Hansen Golf på Instagram.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Martin Hansen har sammen med sin hustru, Ditte, en golfshop, hvor det er muligt at købe udstyr, bolde og tøj.

Det er muligt at købe tøj, sko, jern og køller, bolde, handsker og andre former for golftilbehør.

Du kan også få udstyret tilpasset å udstyret tilpasset præcist efter dit sving og din størrelse.

Her kan du se fotos fra shoppen:

 

 

 

Har du brug for at få trænet dit sving, dine chips, din putting eller hvad som helst andet, der kan gavne dit spil ude på banen, så står Martin Hansen og proelev Victor Molte Jensen til rådighed med individuel træning.

Se under fanen “Booking”, hvordan du bestiller tid.

Trænerne tager hensyn til både dit niveau og dine ønsker – og de kan helt sikkert hjælpe med, at du forbedrer dig, uanset om du er begynder, rutineret motionist eller elitespiller.

Priser for individuel træning i 2025:

Pris for lektioner med Martin:

  • 1 lektion: 265 kr.
  • 5 turs lektion 1200 kr.
  • 10 turs lektion 2100 kr.

Prisen for Victor (elev):

  • 1 lektion 200 kr.
  • 5 turs lektion 900 kr.
  • 10 turs lektion 1600 kr.

 

Banelektioner med pro´erne

En banelektion med protræner Martin Hansen er en enestående mulighed for at forbedre dit golfspil. Martin, som har mange års erfaring og en passion for sporten, tager dig igennem hver del af banen med fokus på teknik, strategi og mentale færdigheder.

Under lektionen analyserer han dit sving, din slagteknik og din course management, og giver dig skræddersyede råd til at optimere din præstation. Med hans vejledning får du praktiske tips og øvelser, der kan forbedre dit spil både på kort og lang sigt. Roskildes bane, kendt for sin naturskønhed og udfordrende layout, giver den perfekte ramme for en lærerig og inspirerende golflektion.

Banelektionen kan deles med op til tre andre.

Priser på banelektioner for Martin:

  • 9 huller på den store bane: 1500
  • 18 huller på den store bane: 2500
  • 9 huller på den lille bane: 1200

 

Prøv også en banelektion med vores elev, Victor:

Priser for banelektioner med Victor:

  • 9 huller på den store bane, Store Skjold: 1000 kr.
  • 9 huller på den lille bane, Skjoldungen: 800 kr.
  • Køb fem lektioner med Victor + 1 banelektion på den lille bane for 1500 kr.

 

 

Tider og planlægning skal ske gennem shoppen.

Tilmeld dig en banelektion og oplev, hvordan Martin eller Victor kan hjælpe dig med at nå dine golfmål.

 

Hvert år har Proshoppen tilbud om særlig holdtræning.

Du kan se de aktuelle holdtilbud i protrænerens bookingsystem. Se mere under fanen “Booking”.

Her er et overblik over holdtræning forår 2025:

Marts-april hold

Formiddagshold 7 x 1 time – med start den sidste uge i marts. Pris 1500 kr.

På ovenstående hold er der en voucher til proshoppen på 100 kr., som bliver givet til de spillere, der melder sig inden 1. marts.

Tre timers lørdagskurser – 700 kr. med max seks deltagere:

 

Påsketræning – 550 kr. for to timer – maks seks deltagere

 

Maj-juni hold – 1500 kr. for 7 gange – maks otte deltagere

 

Pinsetræning – 550 kr. for to timer – maks seks deltagere

 

Bestilling af træningslektioner – både holdtræning og individuel træning foregår via systemet ”ProPlanner”, som er en del af GolfBox. Det betyder, at du skal logge ind i GolfBox og bruge en af disse to menupunkter:

  1. Lektioner: Bestilling af individuelle 20, 40 eller 60 minutters lektioner
  2. Kurser: Tilmelding til holdtræning med bestemte temaer og/eller til bestemte målgrupper

Når du har klikket på et af de to menupunkter, skal du derefter vælge ”Køb værdikort”. Her indsætter du penge på din træningskonto i systemet, så du bagefter kan booke tider.

Det fremgår hele tiden i systemet, hvornår der er ledige tider.

Der er tilmelding til individuel træning på forskellige tidspunkter ugen igennem og der er også holdkurser over 8-10 gange for bestemte grupperinger.

Du betaler for træningen på forhånd via tidsbestillingssystemet og hvis du udebliver, får du ikke pengene tilbage. Du kan dog melde afbud via ”ProPlanner”-systemet senest 24 timer før og gør du det, blive pengene overført til din træningskonto og kan bruges næste gang.

“Bliver du syg på dagen, så skynd dig at kontakte os, men udebliver du uden afbud, så er pengene altså spildt,” siger protræner Martin Hansen, der på den måde håber på, at medlemmerne vil blive gode til at melde afbud, hvis de alligevel ikke får brug for en træningslektion.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Med jævne mellemrum har proshoppen besøg af forskellige udstyrsproducenter, fx Wilson, Mizuno og Titleist. Her er det muligt for medlemmerne at bestille tid til en fitting af udstyr – altså jern og køller, der passer til den enkelte spiller.

Kommende fittingdage:

Titleist:

  • Torsdag 3/4 2025
  • Tirsdag 6/5 2025
  • Torsdag 5/6 2025

Srixon/Cleveland/XXIO

  • Torsdag 24/4 2025
  • Tirsdag 10/6 2025

Der kommer også senere datoer med fitting fra Wilson og Cobra.

Der er tilmelding til de enkelte dage i shoppen på forhånd.

 

Fitting med Martin

Udover de dage, hvor der er besøg af udstyrsproducenter, så tilbyder protræner Martin Hansen en eksklusiv golf club fitting session for 750 kr. for 1 time.

Med sin omfattende erfaring og ekspertise guider Martin dig gennem en grundig analyse af dit sving og din spillestil for at sikre, at du har det optimale udstyr til dine behov. Denne professionelle vejledning kan gøre en markant forskel for dit spil, uanset om du er nybegynder eller erfaren golfspiller.

Martin anvender avancerede værktøjer, herunder Trackman, til at måle dine præstationer og anbefaler dermed de bedste jern/køller, der passer til dine individuelle egenskaber. En time med Martin Hansen giver dig ikke kun indsigt i det rette udstyr, men også værdifulde tips til at forbedre dit spil generelt. Investér i dit golfspil med en professionel fitting session og oplev forskellen ved at have det rigtige udstyr i hænderne.

Fittinggebyret på 750 kr. fratrækkes ved evt. køb af udstyr.

 

 

Proshoppen arrangerer to gange om året, typisk i det tidlige forår og sene efterår, golfrejser sydpå.

 

Der kommer senere information om rejser i efteråret 2025 og foråret 2026.

 

Proshopens åbningstider vinterhalvår 2024/25

Februar 2025:

  • Lukket

Marts: 2025:

  • Åbner mandag den 17. marts 2025

Læs mere:

Proshoppens åbningstider april til september:

  • Mandag kl. 9.30-19
  • Tirsdag-torsdag kl. 9.30-18
  • Fredag kl. 9.30-16
  • Lørdage, søndage og helligdage kl. 9-15

 

Proshoppen har følgende kontaktoplysninger:

 

Martin Hansen
Protræner
hansengolf81@gmail.com
28 92 79 68
Victor Molte Jensen
Protræner elev
hansengolf81@gmail.com
Ditte Hansen
Proshop og hjælpetræner for mikroer og begyndere
hansengolf81@gmail.com
41 14 64 03