Fredag den 11. september blev klubbens to petanquebaner ved klubhuset indviet med en hyggelig omgang petanque. Omkring 25 gæster var mødt op.
Peter Thomsen var vært for arrangementet. Han bød velkommen og takkede de sponsorer og hjælpere, der har bidraget både økonomisk og praktisk til anlægget. Samtidig nævnte han et ønske om et mere formelt netværk omkring aktiviteter og konkurrencer på banerne.
Kunne du tænke dig at vide mere? Ole Dahl er kontaktperson for det videre arbejde. Du kan skrive til odahl@murerole.dk, hvis du vil deltage eller høre nærmere.
Efter indvielsen blev banerne taget i brug, og flere prøvede kræfter med spillet. Banerne kan benyttes frit, og der ligger udstyr i klubhuset.






