To nye klubmestre fundet i slagspil

Klubmesterskabet i slagspil blev afviklet den 22. og 23. august med 48 deltagere. Lørdagens sensommervejr blev søndag afløst af et vejrskifte med tunge og langvarige regnbyger. Humøret var højt, og der blev spillet god golf.

Klubmester: Damer

I damerækken lå Anne Sofie Siebuhr og Trine Jensen lige efter to runder. Afgørelsen faldt derfor på et ekstra omspilshul, hvor Anne Sofie Siebuhr sikrede sig titlen som klubmester.

Klubmester: Herrer

Hos herrerne spillede drengejuniorrækken med om titlen. Her vandt Noah Westh-Buske, der lavede eagle på hul 15 i både første og anden runde. Sejren var sikker efter begge dages spil.

Et stort tillykke til Anne Sofie Siebuhr og Noah Westh-Buske med titlen som klubmester.

Vindere og runner-up i rækkerne:

  • Herre superveteran: Torben Svendsen. Runner-up: Ulrik Wesselhoff
  • Herre veteran: Jan Birger Nielsen. Runner-up: Torben Larsen
  • Herre senior: Steven Kitchen. Runner-up: Michael Bastholm
  • Damer: Anne Sofie Siebuhr, (Klubmester). Runner-up: Trine Jensen
  • Herre: William Bredtved-Hansen. Runner-up: Mads Emil Boas
  • Drenge junior: Noah Westh-Buske, (Klubmester). Runner-up: Oliver Holten

Det var ikke muligt at samle alle vindere og runner-up til fotografering. Syv af dem nåede med på billedet.