Afslutningsmatch prøvemedlemmer forår 2026

Søndag den 28. juni 2026 blev der afholdt afslutningsmatch for forårets prøvemedlemmer. Det var en varm formiddag med godt humør.

Vi spillede Mexican Scramble, hvor en mentor spillede med på hver bold. Der var bred enighed om, at det var sjovt at spille som hold frem for individuelle præstationer.

Vi havde præmieuddeling på terrassen, inden vi gik indenfor og fik serveret en dejlig frokost.

Præmierne var sponsoreret af Flemming fra Suenson Vin, sekretariatet og Pro-shoppen.

Under frokosten blev prøvemedlemmerne informeret om muligheder efter indmeldelse i klubben, bl.a. gratis Løvetræning. Henning Doktor fra Kaninudvalget fortalte om kaninmatcherne, og der blev informeret om de øvrige KiK’ere.

Der var stor tak og ros til Prøvemedlemsforløbet fra prøvemedlemmerne, og en del havde allerede meldt sig ind i klubben. Tag godt imod dem både i klubben og på banen.

Vi plejer at have en indmeldelsesprocent på 60-70% og forventer nogenlunde det samme i år.
Stor tak til de frivillige, som hjalp til ved matchen og til “Tirsdagsgolf for prøvemedlemmer”.

På Begynderudvalgets vegne
Merete Koefoed