Damedagstur til Korsør

Damedagen har været på tur til Korsør Golfklub den 6.-7. juni. Opholdet indeholdt overnatning på Hotel Svanegården, aftensmad og morgenmad i klubhuset.

De 23 friske damer mødtes kl. 10.00 i klubhuset i Korsør. Dagen startede med lidt opvarmning, som Christina sørgede for i det dejlige solskinsvejr.

Den første bold gik ud kl. 11.00. Banen var både smuk og kuperet med flot udsigt fra mange af hullerne.

Efter spillet tog vi over på Hotel Svanegården, hvor vi låste os ind med den tilsendte kode. Svanegården er et fint sted at overnatte, ti minutters gang fra klubhuset. Der er en god opholdsstue, hvor man kan sidde og hygge, og fri afbenyttelse af snacks, frugt m.m. Værelserne er også fine.

Søndag spillede vi banen igen, og heldigvis ventede regnen med at komme, til alle var kommet ind. Vi mødtes i klubhuset til præmieuddeling og klappepræmier. Vi takker vores Proshop, Suenson Vinhandel og Korsør Golfklub for bidragene til præmierne.

Stor tak til damespillerne, som bidrog til, at vi fik en hyggelig tur med god stemning og godt humør.

 

Vindere:

  1. Inge Nicolaisen
  2. Ulla Ayotte
  3. Annette Carlsson
  4. Christina Lerke-Møller

 

 

 

 

 

 

Tættest på flaget:

Hul 3: Ulla Ayotte

Hul 13: Annette Carlsson

Hul 16: Tutter Blume