Vinterbanen lukker midlertidigt fra fredag

Ifølge vejrudsigten står vi foran et vejrskifte i weekenden. Derfor lukker Roskilde Golf Klub banen fra fredag.

Jorden er i øjeblikket frosset cirka 30 cm ned, og for at vi kan få banen tilbage i god stand, skal sneen først forsvinde, og jorden skal nå at tørre op. Når drænsystemet igen fungerer normalt, forventer chefgreenkeeper Nick Bosholdt, at banen hurtigt vil blive mere tør og spilbar.

Den nuværende vurdering er, at det kan tage omkring 10 dage, før banen igen er til at bevæge sig rundt på. Det afhænger dog af vejret de kommende dage.

Vi opdaterer løbende på hjemmesiden, så snart der er nyt om genåbning af vinterbanen.

Tak for forståelsen.