Stor opbakning til SimGolf for damer

Mandag den 5. januar blev første udgave af “Mandags simgolf for damer” afviklet i SimGolf Roskilde, og interessen var stor. Hele 27 damer deltog i en hyggelig og vellykket aften, hvor golf, samvær og nye relationer var i fokus.

Aftenen bød på 18 huller simgolf på Marcella Golf Club i afslappede rammer. Jacob fra SimGolf Roskilde var vært og sørgede for både forplejning i form af Aperol Spritz og sandwich samt en god introduktion til aftenen.

Der blev trukket lod om både makkere og båse, hvilket gav deltagerne mulighed for at spille sammen på kryds og tværs. Det skabte en god stemning og gjorde det nemt at lære nye damer at kende.

Resultater fra aftenen:

  1. plads: Anja Falk Riecke – 54 point

  2. plads: Heidi Rasmussen – 51 point

  3. plads: Diana Chabert – 46 point

Jan Grønneskov stod for uddeling og håndtering af scorekort som aftenens “kort-dealer” og fortjener en stor tak for sit engagement og for det store arbejde med at motivere og udbrede kendskabet til arrangementet.

“Mandags simgolf for damer” er et tilbagevendende tilbud, der kombinerer golf og socialt samvær i vinterperioden og spilles hver mandag fra 17:00-21:00 i SimGolf Roskilde.

Interesserede kan finde mere information og tilmelding via Facebook-gruppen “Mandag simgolf damer” eller ved at kontakte Heidi Rasmussen på mail: