Har du lyst til at spille Regionsgolf for Roskilde Golf Klub i 2026

Forberedelserne til Regionsgolf 2026 er i fuld gang, og Roskilde Golf Klub stiller i den kommende sæson med 9 hold. Derfor søger vi nu fuldtidsmedlemmer, der har lyst til at repræsentere klubben i turneringen.

Tilmelding via GolfBox

Hvis du ønsker at komme i betragtning til Regionsgolf i 2026, skal du tilmelde dig via GolfBox. På baggrund af alle tilmeldinger sammensættes de 9 hold ud fra spillernes alder og niveau, så vi stiller sportsligt stærkest muligt op i de enkelte rækker.

Med 9 hold kan der blive tale om, at man ikke kvalificerer sig til et givent hold, hvis pladserne besættes af spillere med lavere handicap eller større erfaring. En tilmelding er derfor ikke en garanti for at komme på et givent hold, men en forudsætning for at kunne komme i betragtning.

Tilbuddet gælder fuldtidsmedlemmer af Roskilde Golf Klub.

Vi håber på endnu flere kvinder i 2026

I Regionsgolf spiller kvinder en vigtig rolle, og vi vil rigtig gerne have endnu flere med. Derfor opfordrer vi særligt kvindelige medlemmer til at tilmelde sig, også hvis du ikke har prøvet Regionsgolf før. Tilmeld dig endelig, hvis du har lyst til at prøve kræfter med det.

Sådan spilles Regionsgolf

Man spiller typisk i puljer med 4 hold, hvor alle møder hinanden både ude og hjemme.

Hver match spilles med 2 kvinder og 4 mænd fordelt på:

  • 1 damesingle som spiller først
  • 1 mixed foursome som spiller som nummer to
  • 3 herresingler

Det betyder, at der er brug for både erfarne spillere og nye kræfter, der har lyst til at være en del af et holdfællesskab.

Spilledage i 2026

Hjemmekampe i 2026 vil blive afviklet på mandage, fredage og søndage om eftermiddagen. Søndage tages som noget nyt i brug for at fordele banelukningerne bedre hen over sæsonen.

Spilledage og tidspunkter for udekampe kendes først, når puljerne og modstanderne er fastlagt.

Når du tilmelder dig i GolfBox

I forbindelse med din tilmelding i GolfBox skal du:

  • Angive om du også har lyst til at være holdkaptajn.
  • Oplyse om du har begrænsninger i forhold til spilledage

Disse oplysninger bruges, når holdene sammensættes og kampplanen skal gå op.

Deadline og udmelding af hold

Deadline for tilmelding i GolfBox er søndag den 14. december.
Holdene forventes meldt ud senest medio januar 2026.

Link til tilmelding i GolfBox: https://tourentry.golfbox.dk/?cid=5347544 

 

Vi glæder os til endnu en stærk sæson i Regionsgolf, og vi håber, at mange medlemmer har lyst til at blive en del af fællesskabet omkring holdene. Uanset om du har spillet før eller er nysgerrig på at prøve det for første gang, er du velkommen til at tilmelde dig.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Solveig Kaas, koordinator for Regionsgolf, på mail: